< San Lucas 17 >

1 Y Á SUS discípulos dice: Imposible es que no vengan escándalos; mas ¡ay de aquél por quien vienen!
Men han sagde til sine Disciple: „Det er umuligt, at Forargelser ikke skulde komme; men ve den, ved hvem de komme!
2 Mejor le fuera, si le pusiesen al cuello una piedra de molino, y le lanzasen en el mar, que escandalizar á uno de estos pequeñitos.
Det er bedre for ham, om en Møllesten er lagt om hans Hals, og han er kastet i Havet, end at han skulde forarge een af disse smaa.
3 Mirad por vosotros: si pecare contra ti tu hermano, repréndele; y si se arrepintiere, perdónale.
Vogter paa eder selv! Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham!
4 Y si siete veces al día pecare contra ti, y siete veces al día se volviere á ti, diciendo, pésame, perdónale.
Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.”
5 Y dijeron los apóstoles al Señor: Auméntanos la fe.
Og Apostlene sagde til Herren: „Giv os mere Tro!”
6 Entonces el Señor dijo: Si tuvieseis fe como un grano de mostaza, diréis á este sicómoro: Desarráigate, y plántate en el mar; y os obedecerá.
Men Herren sagde: „Dersom I havde Tro som et Sennepskorn, da kunde I sige til dette Morbærfigentræ: Ryk dig op med Rode, og plant dig i Havet, og det skulde adlyde eder.
7 ¿Y quién de vosotros tiene un siervo que ara ó apacienta, que vuelto del campo le diga luego: Pasa, siéntate á la mesa?
Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, naar han kommer hjem fra Marken: Gaa straks hen og sæt dig til Bords?
8 ¿No le dice antes: Adereza qué cene, y arremángate, y sírveme hasta que haya comido y bebido; y después de esto, come tú y bebe?
Vil han ikke tværtimod sige til ham: Tilbered, hvad jeg skal have til Nadvere, og bind op om dig, og vart mig op, medens jeg spiser og drikker; og derefter maa du spise og drikke?
9 ¿Da gracias al siervo porque hizo lo que le había sido mandado? Pienso que no.
Mon han takker Tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet? Jeg mener det ikke.
10 Así también vosotros, cuando hubiereis hecho todo lo que os es mandado, decid: Siervos inútiles somos, porque lo que debíamos hacer, hicimos.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I have gjort alle de Ting, som ere eder befalede, sige: Vi ere unyttige Tjenere; kun hvad vi vare skyldige at gøre, have vi gjort.”
11 Y aconteció que yendo él á Jerusalem, pasaba por medio de Samaria y de Galilea.
Og det skete, medens han var paa Vej til Jerusalem, at han drog midt imellem Samaria og Galilæa.
12 Y entrando en una aldea, viniéronle al encuentro diez hombres leprosos, los cuales se pararon de lejos,
Og da han gik ind i en Landsby, mødte der ham ti spedalske Mænd, som stode langt borte,
13 Y alzaron la voz, diciendo: Jesús, Maestro, ten misericordia de nosotros.
og de opløftede Røsten og sagde: „Jesus, Mester, forbarm dig over os!”
14 Y como él los vió, les dijo: Id, mostraos á los sacerdotes. Y aconteció, que yendo ellos, fueron limpios.
Og da han saa dem, sagde han til dem: „Gaar hen og fremstiller eder for Præsterne!” Og det skete, medens de gik bort, bleve de rensede.
15 Entonces uno de ellos, como se vió que estaba limpio, volvió, glorificando á Dios á gran voz;
Men en af dem vendte tilbage, da han saa, at han var helbredet, og priste Gud med høj Røst.
16 Y derribóse sobre el rostro á sus pies, dándole gracias: y éste era Samaritano.
Og han faldt paa sit Ansigt for hans Fødder og takkede ham; og denne var en Samaritan.
17 Y respondiendo Jesús, dijo: ¿No son diez los que fueron limpios? ¿Y los nueve dónde están?
Men Jesus svarede og sagde: „Bleve ikke de ti rensede? hvor ere de ni?
18 ¿No hubo quien volviese y diese gloria á Dios sino este extranjero?
Fandtes der ingen, som vendte tilbage for at give Gud Ære, uden denne fremmede?”
19 Y díjole: Levántate, vete; tu fe te ha salvado.
Og han sagde til ham: „Staa op, gaa bort; din Tro har frelst dig!”
20 Y preguntado por los Fariseos, cuándo había de venir el reino de Dios, les respondió y dijo: El reino de Dios no vendrá con advertencia;
Men da han blev spurgt af Farisæerne om, naar Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: „Guds Rige kommer ikke saaledes, at man kan vise derpaa.
21 Ni dirán: Helo aquí, ó helo allí: porque he aquí el reino de Dios entre vosotros está.
Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder.”
22 Y dijo á sus discípulos: Tiempo vendrá, cuando desearéis ver uno de los días del Hijo del hombre, y no lo veréis.
Men han sagde til Disciplene: „Der skal komme Dage, da I skulle attraa at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den.
23 Y os dirán: Helo aquí, ó helo allí. No vayáis, ni sigáis.
Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, saa gaar ikke derhen, og løber ikke derefter!
24 Porque como el relámpago, relampagueando desde una parte de debajo del cielo, resplandece hasta la otra debajo del cielo, así también será el Hijo del hombre en su día.
Thi ligesom Lynet, naar det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, saaledes skal Menneskesønnen være paa sin Dag.
25 Mas primero es necesario que padezca mucho, y sea reprobado de esta generación.
Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt.
26 Y como fué en los días de Noé, así también será en los días del Hijo del hombre.
Og som det skete i Noas Dage, saaledes skal det ogsaa være i Menneskesønnens Dage:
27 Comían, bebían, [los hombres] tomaban mujeres, y las mujeres maridos, hasta el día que entró Noé en el arca; y vino el diluvio, y destruyó á todos.
De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle.
28 Asimismo también como fué en los días de Lot; comían, bebían, compraban, vendían, plantaban, edificaban;
Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede;
29 Mas el día que Lot salió de Sodoma, llovió del cielo fuego y azufre, y destruyó á todos:
men paa den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle:
30 Como esto será el día en que el Hijo del hombre se manifestará.
paa samme Maade skal det være paa den Dag, da Menneskesønnen aabenbares.
31 En aquel día, el que estuviere en el terrado, y sus alhajas en casa, no descienda á tomarlas: y el que en el campo, asimismo no vuelva atrás.
Paa den Dag skal den, som er paa Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligesaa skal den, som er paa Marken, ikke vende tilbage igen!
32 Acordaos de la mujer de Lot.
Kommer Loths Hustru i Hu!
33 Cualquiera que procurare salvar su vida, la perderá; y cualquiera que la perdiere, la salvará.
Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet.
34 Os digo que en aquella noche estarán dos en una cama; el uno será tomado, y el otro será dejado.
Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være paa eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
35 Dos mujeres estarán moliendo juntas: la una será tomada, y la otra dejada.
To Kvinder skulle male paa samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.
36 Dos estarán en el campo; el uno será tomado, y el otro dejado.
[To Mænd skulle være paa Marken; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage.”]
37 Y respondiendo, le dicen: ¿Dónde, Señor? Y él les dijo: Donde [estuviere] el cuerpo, allá se juntarán también las águilas.
Og de svare og sige til ham: „Hvor, Herre?” Men han sagde til dem: „Hvor Aadselet er, der ville ogsaa Ørnene samle sig.”

< San Lucas 17 >