< Job 9 >

1 Y RESPONDIÓ Job, y dijo:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 Ciertamente yo conozco que es así: ¿y cómo se justificará el hombre con Dios?
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Si quisiere contender con él, no le podrá responder á una [cosa] de mil.
Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4 El es sabio de corazón, y poderoso en fortaleza: ¿quién se endureció contra él, y quedó en paz?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Que arranca los montes con su furor, y no conocen quién los trastornó:
Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Que remueve la tierra de su lugar, y hace temblar sus columnas:
ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7 Que manda al sol, y no sale; y sella las estrellas:
han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 El que extiende solo los cielos, y anda sobre las alturas de la mar:
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 El que hizo el Arcturo, y el Orión, y las Pléyadas, y los lugares secretos del mediodía:
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 El que hace cosas grandes é incomprensibles, y maravillosas, sin número.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 He aquí que él pasará delante de mí, y yo no lo veré; y pasará, y no lo entenderé.
Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 He aquí, arrebatará; ¿quién le hará restituir? ¿Quién le dirá, Qué haces?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13 Dios no tornará atrás su ira, y debajo de él se encorvan los que ayudan á los soberbios.
Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 ¿Cuánto menos le responderé yo, y hablaré con él palabras estudiadas?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Que aunque fuese yo justo, no responderé; antes habré de rogar á mi juez.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16 Que si yo le invocase, y él me respondiese, aun no creeré que haya escuchado mi voz.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Porque me ha quebrado con tempestad, y ha aumentado mis heridas sin causa.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18 No me ha concedido que tome mi aliento; mas hame hartado de amarguras.
ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19 Si [habláremos] de [su] potencia, fuerte por cierto es; si de juicio, ¿quién me emplazará?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Si yo me justificare, me condenará mi boca; si [me dijere] perfecto, esto me hará inicuo.
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 [Bien que] yo [fuese] íntegro, no conozco mi alma: reprocharé mi vida.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Una cosa resta que yo diga: Al perfecto y al impío él los consume.
Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Si azote mata de presto, ríese de la prueba de los inocentes.
Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24 La tierra es entregada en manos de los impíos, y él cubre el rostro de sus jueces. Si no [es él], ¿quién [es]? ¿dónde está?
Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Mis días han sido más ligeros que un correo; huyeron, y no vieron el bien.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26 Pasaron cual navíos veloces: como el águila que se arroja á la comida.
gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27 Si digo: Olvidaré mi queja, dejaré mi aburrimiento, y esforzaréme:
Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28 Contúrbanme todos mis trabajos; sé que no me darás por libre.
må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Yo soy impío, ¿para qué trabajaré en vano?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Aunque me lave con aguas de nieve, y limpie mis manos con la misma limpieza,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Aun me hundirás en el hoyo, y mis propios vestidos me abominarán.
du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32 Porque no es hombre como yo, para que yo le responda, y vengamos juntamente á juicio.
Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33 No hay entre nosotros árbitro que ponga su mano sobre nosotros ambos.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34 Quite de sobre mí su vara, y su terror no me espante.
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Entonces hablaré, y no le temeré: porque así no estoy en mí mismo.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

< Job 9 >