Job 9

1 Y RESPONDIÓ Job, y dijo:

Men Job svarede og sagde:

2 Ciertamente yo conozco que es así: ¿y cómo se justificará el hombre con Dios?

Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

3 Si quisiere contender con él, no le podrá responder á una [cosa] de mil.

Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.

4 El es sabio de corazón, y poderoso en fortaleza: ¿quién se endureció contra él, y quedó en paz?

Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

5 Que arranca los montes con su furor, y no conocen quién los trastornó:

han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;

6 Que remueve la tierra de su lugar, y hace temblar sus columnas:

han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;

7 Que manda al sol, y no sale; y sella las estrellas:

han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;

8 El que extiende solo los cielos, y anda sobre las alturas de la mar:

han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;

9 El que hizo el Arcturo, y el Orión, y las Pléyadas, y los lugares secretos del mediodía:

han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;

10 El que hace cosas grandes é incomprensibles, y maravillosas, sin número.

han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!

11 He aquí que él pasará delante de mí, y yo no lo veré; y pasará, y no lo entenderé.

Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.

12 He aquí, arrebatará; ¿quién le hará restituir? ¿Quién le dirá, Qué haces?

Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?

13 Dios no tornará atrás su ira, y debajo de él se encorvan los que ayudan á los soberbios.

Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.

14 ¿Cuánto menos le responderé yo, y hablaré con él palabras estudiadas?

Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.

15 Que aunque fuese yo justo, no responderé; antes habré de rogar á mi juez.

Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.

16 Que si yo le invocase, y él me respondiese, aun no creeré que haya escuchado mi voz.

Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

17 Porque me ha quebrado con tempestad, y ha aumentado mis heridas sin causa.

Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.

18 No me ha concedido que tome mi aliento; mas hame hartado de amarguras.

Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

19 Si [habláremos] de [su] potencia, fuerte por cierto es; si de juicio, ¿quién me emplazará?

Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟

20 Si yo me justificare, me condenará mi boca; si [me dijere] perfecto, esto me hará inicuo.

Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.

21 [Bien que] yo [fuese] íntegro, no conozco mi alma: reprocharé mi vida.

Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.

22 Una cosa resta que yo diga: Al perfecto y al impío él los consume.

Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.

23 Si azote mata de presto, ríese de la prueba de los inocentes.

Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.

24 La tierra es entregada en manos de los impíos, y él cubre el rostro de sus jueces. Si no [es él], ¿quién [es]? ¿dónde está?

Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?

25 Mis días han sido más ligeros que un correo; huyeron, y no vieron el bien.

Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.

26 Pasaron cual navíos veloces: como el águila que se arroja á la comida.

De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

27 Si digo: Olvidaré mi queja, dejaré mi aburrimiento, y esforzaréme:

Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,

28 Contúrbanme todos mis trabajos; sé que no me darás por libre.

da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.

29 Yo soy impío, ¿para qué trabajaré en vano?

Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?

30 Aunque me lave con aguas de nieve, y limpie mis manos con la misma limpieza,

Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,

31 Aun me hundirás en el hoyo, y mis propios vestidos me abominarán.

da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.

32 Porque no es hombre como yo, para que yo le responda, y vengamos juntamente á juicio.

Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.

33 No hay entre nosotros árbitro que ponga su mano sobre nosotros ambos.

Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.

34 Quite de sobre mí su vara, y su terror no me espante.

Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

35 Entonces hablaré, y no le temeré: porque así no estoy en mí mismo.

Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.