< Job 4 >

1 Y RESPONDIÓ Eliphaz el Temanita, y dijo:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Si probáremos á hablarte, serte ha molesto; mas ¿quién podrá detener las palabras?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 He aquí, tú enseñabas á muchos, y las manos flacas corroborabas;
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Al que vacilaba, enderezaban tus palabras, y esforzabas las rodillas que decaían.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Mas ahora que [el mal] sobre ti ha venido, te es duro; y cuando ha llegado hasta ti, te turbas.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 ¿Es este tu temor, tu confianza, tu esperanza, y la perfección de tus caminos?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Recapacita ahora, ¿quién que fuera inocente se perdiera? y ¿en dónde los rectos fueron cortados?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Como yo he visto, los que aran iniquidad y siembran injuria, la siegan.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Perecen por el aliento de Dios, y por el espíritu de su furor son consumidos.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 El bramido del león, y la voz del león, y los dientes de los leoncillos son quebrantados.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 El león viejo perece por falta de presa, y los hijos del león son esparcidos.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 El negocio también me era á mí oculto; mas mi oído ha percibido algo de ello.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 En imaginaciones de visiones nocturnas, cuando el sueño cae sobre los hombres,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 Sobrevínome un espanto y un temblor, que estremeció todos mis huesos:
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Y un espíritu pasó por delante de mí, que hizo se erizara el pelo de mi carne.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Paróse un fantasma delante de mis ojos, cuyo rostro yo no conocí, y quedo, oí que decía:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 ¿Si será el hombre más justo que Dios? ¿si será el varón más limpio que el que lo hizo?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 He aquí que en sus siervos no confía, y notó necedad en sus ángeles;
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 ¡Cuánto más en los que habitan en casas de lodo, cuyo fundamento está en el polvo, y que serán quebrantados de la polilla!
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 De la mañana á la tarde son quebrantados, y se pierden para siempre, sin haber quien lo considere.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 ¿Su hermosura, no se pierde con ellos mismos? Mueren, y sin sabiduría.
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.

< Job 4 >