Job 31

1 HICE pacto con mis ojos: ¿cómo pues había yo de pensar en virgen?

Jeg gjorde en Pagt med mine Øjne, og hvad skulde jeg agte paa en Jomfru?

2 Porque ¿qué galardón [me daría] de arriba Dios, y qué heredad el Omnipotente de las alturas?

Og hvad for en Lod vilde Gud have givet ovenfra og hvad for en Arv den Almægtige fra det høje?

3 ¿No hay quebrantamiento para el impío, y extrañamiento para los que obran iniquidad?

Mon ikke Ulykke er beredt for den uretfærdige og Undergang for dem, som gøre Uret?

4 ¿No ve él mis caminos, y cuenta todos mis pasos?

Mon han ikke ser mine Veje og tæller alle mine Skridt?

5 Si anduve con mentira, y si mi pie se apresuró á engaño,

Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

6 Péseme Dios en balanzas de justicia, y conocerá mi integridad.

— han veje mig paa Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud kende min Uskyldighed —

7 Si mis pasos se apartaron del camino, y si mi corazón se fué tras mis ojos, y si algo se apegó á mis manos,

dersom min Gang har bøjet af fra Vejen, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øjne, og en Plet har klæbet ved mine Hænder:

8 Siembre yo, y otro coma, y mis verduras sean arrancadas.

Da gid jeg maa saa, men en anden æde, og mit Afkom maa oprykkes med Rod.

9 Si fué mi corazón engañado acerca de mujer, y si estuve acechando á la puerta de mi prójimo:

Dersom mit Hjerte er forlokket til en Kvinde, og jeg har luret ved min Næstes Dør:

10 Muela para otro mi mujer, y sobre ella otros se encorven.

Da gid min Hustru maa male for en anden, og andre bøje sig over hende.

11 Porque es maldad é iniquidad, que han de castigar los jueces.

Thi det var en Skændselsgerning, og det var en Misgerning, som hørte hen for Dommerne;

12 Porque es fuego que devoraría hasta el sepulcro, y desarraigaría toda mi hacienda.

thi det var en Ild, som fortærede indtil Afgrunden, og som skulde have oprykket al min Afgrøde med Rode.

13 Si hubiera tenido en poco el derecho de mi siervo y de mi sierva, cuando ellos pleitearan conmigo,

Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig;

14 ¿Qué haría yo cuando Dios se levantase? y cuando él visitara, ¿qué le respondería yo?

— og hvad vilde jeg gøre, naar Gud vilde opstaa? og naar han vilde hjemsøge, hvad skulde jeg svare ham?

15 El que en el vientre me hizo á mí, ¿no lo hizo á él? ¿y no nos dispuso uno mismo en la matriz?

har ikke han, som skabte mig i Moders Liv, skabt ham? og har ikke en og den samme beredt os i Moderskød? —

16 Si estorbé el contento de los pobres, é hice desfallecer los ojos de la viuda;

dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte,

17 Y si comí mi bocado solo, y no comió de él el huérfano;

og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf;

18 (Porque desde mi mocedad creció conmigo como con padre, y desde el vientre de mi madre fuí guía de la viuda; )

— tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af —

19 Si he visto que pereciera alguno sin vestido, y al menesteroso sin cobertura;

dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde;

20 Si no me bendijeron sus lomos, y del vellón de mis ovejas se calentaron;

dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

21 Si alcé contra el huérfano mi mano, aunque viese que me ayudarían en la puerta;

dersom jeg har løftet min Haand imod den faderløse, fordi jeg saa Hjælp for mig i Porten:

22 Mi espalda se caiga de mi hombro, y mi brazo sea quebrado de mi canilla.

Da gid min Skulder maa falde fra Skulderbladet, og min Arm brydes fra Armpiben!

23 Porque temí el castigo de Dios, contra cuya alteza yo no tendría poder.

Thi en Rædsel vilde være kommen over mig, en Ulykke fra Gud, og imod hans Højhed formaaede jeg intet.

24 Si puse en oro mi esperanza, y dije al oro: Mi confianza [eres] tú;

Dersom jeg har sat Guld til mit Haab eller sagt til det kostelige Guld: Du er min Tillid;

25 Si me alegré de que mi hacienda se multiplicase, y de que mi mano hallase mucho;

dersom jeg har glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt;

26 Si he mirado al sol cuando resplandecía, y á la luna cuando iba hermosa,

dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

27 Y mi corazón se engañó en secreto, y mi boca besó mi mano:

og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

28 Esto también fuera maldad juzgada; porque habría negado al Dios soberano.

— Ogsaa dette havde været en Misgerning, som hørte hen under Dommerne; thi jeg havde hyklet for Gud i det høje —!

29 Si me alegré en el quebrantamiento del que me aborrecía, y me regocijé cuando le halló el mal;

dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

30 (Que ni aun entregué al pecado mi paladar, pidiendo maldición para su alma; )

— men jeg tilstedede ikke min Gane at synde, saa at jeg under Forbandelse begærede hans Sjæl —

31 Cuando mis domésticos decían: ¡Quién nos diese de su carne! nunca nos hartaríamos.

dersom ikke Mændene i mit Telt have sagt: Hvor finder man nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kød?

32 El extranjero no tenía fuera la noche; mis puertas abría al caminante.

— den fremmede maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for vejfarende —

33 Si encubrí, como los hombres mis prevaricaciones, escondiendo en mi seno mi iniquidad;

dersom jeg har skjult mine Overtrædelser som Adam og dulgt min Misgerning i min Barm,

34 Porque quebrantaba á la gran multitud, y el menosprecio de las familias me atemorizó, y callé, y no salí de mi puerta:

fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør —

35 ¡Quién me diera quien me oyese! He aquí mi impresión [es] que el Omnipotente testificaría por mí, aunque mi adversario me hiciera el proceso.

Havde jeg dog den, som vilde høre paa mig! se her min Underskrift — den Almægtige svare mig — og her den Klage, min Modpart har opsat;

36 Ciertamente yo lo llevaría sobre mi hombro, y me lo ataría en lugar de corona.

sandelig, jeg skulde tage den paa min Skulder, jeg skulde binde den omkring mig som et Hovedsmykke!

37 Yo le contaría el número de mis pasos, y como príncipe me llegaría á él.

Jeg vil tilkendegive ham ethvert af mine Skridt, som en Fyrste vil jeg nærme mig ham.

38 Si mi tierra clama contra mí, y lloran todos sus surcos;

Dersom min Ager raaber imod mig, og alle dens Furer græde;

39 Si comí su sustancia sin dinero, ó afligí el alma de sus dueños;

dersom jeg har fortæret dens Grøde uden at have betalt den og udblæst Sjælen fra dens Ejermand:

40 En lugar de trigo me nazcan abrojos, y espinas en lugar de cebada. Acábanse las palabras de Job.

Gid da vokse Tjørn i Stedet for Hvede, og Ukrudt i Stedet for Byg; — Jobs Ord have Ende.