Job 27

1 Y REASUMIÓ Job su discurso, y dijo:

Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:

2 Vive Dios, el cual ha apartado mi causa, y el Omnipotente, que amargó el alma mía,

Saa sandt Gud lever, som har borttaget min Ret, og den Almægtige, som har beskelig bedrøvet min Sjæl!

3 Que todo el tiempo que mi alma estuviere en mí, y [hubiere] hálito de Dios en mis narices,

— thi endnu er min Aand i mig, og Guds Aande i min Næse —

4 Mis labios no hablarán iniquidad, ni mi lengua pronunciará engaño.

skulle mine Læber ikke tale Uret, og skal min Tunge ikke fremføre Svig.

5 Nunca tal acontezca que yo os justifique: hasta morir no quitaré de mí mi integridad.

Det være langt fra mig, at jeg skulde give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke lade mig fratage min Uskyldighed.

6 Mi justicia tengo asida, y no la cederé: no [me] reprochará mi corazón en el tiempo de mi vida.

Jeg vil holde paa min Retfærdighed og ikke lade af fra den; mit Hjerte skal ikke bebrejde mig nogen af mine Dage.

7 Sea como el impío mi enemigo, y como el inicuo mi adversario.

Min Fjende skal staa som en ugudelig, og den, som rejser sig imod mig, som en uretfærdig.

8 Porque ¿cuál es la esperanza del hipócrita, por mucho que hubiere robado, cuando Dios arrebatare su alma?

Thi hvad er den vanhelliges Forventelse, naar Gud bortskærer og bortrykker hans Sjæl!

9 ¿Oirá Dios su clamor cuando la tribulación sobre él viniere?

Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

10 ¿Deleitaráse en el Omnipotente? ¿invocará á Dios en todo tiempo?

Kan han forlyste sig ved den Almægtige? kan han til hver en Tid paakalde Gud?

11 Yo os enseñaré en orden á la mano de Dios: no esconderé lo que hay para con el Omnipotente.

Jeg vil lære eder om Guds Haand; hvad der er hos den Almægtige, vil jeg ikke dølge.

12 He aquí que todos vosotros lo habéis visto: ¿por qué pues os desvanecéis con fantasía?

Se, I have jo alle set det; hvorfor nære da en saadan Forfængelighed?

13 Esta es para con Dios la suerte del hombre impío, y la herencia que los violentos han de recibir del Omnipotente.

Dette er et ugudeligt Menneskes Del hos Gud og Voldsmænds Arv, som de faa af den Almægtige.

14 Si sus hijos fueren multiplicados, serán para el cuchillo; y sus pequeños no se hartarán de pan;

Har han mange Børn, hjemfalde de til Sværdet, og hans Afkom vil ikke mættes af Brød.

15 Los que le quedaren, en muerte serán sepultados; y no llorarán sus viudas.

De, som blive tilovers af ham, skulle begraves ved Døden, og hans Enker skulle ikke begræde ham.

16 Si amontonare plata como polvo, y si preparare ropa como lodo;

Naar han sanker Sølv som Støv og samler Klæder som Dynd,

17 Habrála él preparado, mas el justo se vestirá, y el inocente repartirá la plata.

da samler han det vel, men den retfærdige skal iføre sig det, og den uskyldige skal dele Pengene.

18 Edificó su casa como la polilla, y cual cabaña que el guarda hizo.

Han byggede sit Hus som Møl, og som en Hytte, en Vogter gør sig.

19 El rico dormirá, mas no será recogido: abrirá sus ojos, mas él no será.

Rig lægger han sig og bliver ikke ved; sine Øjne oplader han og er ikke mere til.

20 Asirán de él terrores como aguas: torbellino lo arrebatará de noche.

Forskrækkelser skulle gribe ham som Vande, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

21 Lo antecogerá el solano, y partirá; y tempestad lo arrebatará del lugar suyo.

Østenvejret skal løfte ham op, og han farer bort, og det skal hvirvle ham bort fra sit Sted.

22 [Dios] pues descargará sobre él, y no perdonará: hará él por huir de su mano.

Og Gud skal skyde paa ham og ikke spare; med skal han ville fly fra hans Haand.

23 Batirán sus manos sobre él, y desde su lugar le silbarán.

Man skal klappe i Hænderne over ham og pibe ham bort fra hans Sted.