Job 17
1 MI ALIENTO está corrompido, acórtanse mis días, y me está aparejado el sepulcro.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 No hay conmigo sino escarnecedores, en cuya acrimonia se detienen mis ojos.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Pon ahora, dame fianza para [litigar] contigo: ¿quién tocará ahora mi mano?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Porque [á éstos] has tú escondido su corazón de inteligencia: por tanto, no [los] ensalzarás.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 El que denuncia lisonjas á sus prójimos, los ojos de sus hijos desfallezcan.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 El me ha puesto por parábola de pueblos, y delante [de ellos] he sido como tamboril.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Y mis ojos se oscurecieron de desabrimiento, y mis pensamientos todos son como sombra.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Los rectos se maravillarán de esto, y el inocente se levantará contra el hipócrita.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 No obstante, proseguirá el justo su camino, y el limpio de manos aumentará la fuerza.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Mas volved todos vosotros, y venid ahora, que no hallaré entre vosotros sabio.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Pasáronse mis días, fueron arrancados mis pensamientos, los designios de mi corazón.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Pusieron la noche por día, y la luz se acorta delante de las tinieblas.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 A la huesa tengo dicho: Mi padre eres tú; á los gusanos: Mi madre y mi hermana.
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 ¿Dónde pues estará ahora mi esperanza? y mi esperanza ¿quién la verá?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
