Job 13

1 HE AQUÍ que todas estas cosas han visto mis ojos, y oído y entendido de por sí mis oídos.

Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.

2 Como vosotros lo sabéis, lo sé yo; no soy menos que vosotros.

Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.

3 Mas yo hablaría con el Todopoderoso, y querría razonar con Dios.

Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.

4 Que ciertamente vosotros sois fraguadores de mentira; sois todos vosotros médicos nulos.

Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.

5 Ojalá callarais del todo, porque os fuera sabiduría.

Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!

6 Oid ahora mi razonamiento, y estad atentos á los argumentos de mis labios.

Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.

7 ¿Habéis de hablar iniquidad por Dios? ¿habéis de hablar por él engaño?

Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?

8 ¿Habéis de hacer acepción de su persona? ¿habéis de pleitear vosotros por Dios?

Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

9 ¿Sería bueno que él os escudriñase? ¿os burlaréis de él como quien se burla de algún hombre?

Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?

10 El os reprochará de seguro, si solapadamente hacéis acepción de personas.

Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.

11 De cierto su alteza os había de espantar, y su pavor había de caer sobre vosotros.

Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?

12 Vuestras memorias serán comparadas á la ceniza, y vuestros cuerpos como cuerpos de lodo.

Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.

13 Escuchadme, y hablaré yo, y véngame después lo que viniere.

Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!

14 ¿Por qué quitaré yo mi carne con mis dientes, y pondré mi alma en mi mano?

Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.

15 He aquí, aunque me matare, en él esperaré; empero defenderé delante de él mis caminos.

Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!

16 Y él mismo me será salud, porque no entrará en su presencia el hipócrita.

Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!

17 Oid con atención mi razonamiento, y mi denunciación con vuestros oídos.

Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.

18 He aquí ahora, si yo me apercibiere á juicio, sé que seré justificado.

Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.

19 ¿Quién es el que pleiteará conmigo? porque si ahora yo callara, fenecería.

Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.

20 A lo menos dos cosas no hagas conmigo; entonces no me esconderé de tu rostro:

Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

21 Aparta de mí tu mano, y no me asombre tu terror.

Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!

22 Llama luego, y yo responderé; ó yo hablaré, y respóndeme tú.

Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!

23 ¿Cuántas iniquidades y pecados tengo yo? hazme entender mi prevaricación y mi pecado.

Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!

24 ¿Por qué escondes tu rostro, y me cuentas por tu enemigo?

Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

25 ¿A la hoja arrebatada has de quebrantar? ¿y á una arista seca has de perseguir?

Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?

26 ¿Por qué escribes contra mí amarguras, y me haces cargo de los pecados de mi mocedad?

Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.

27 Pones además mis pies en el cepo, y guardas todos mis caminos, imprimiéndolo á las raíces de mis pies.

Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,

28 Y el [cuerpo mío] se va gastando como de carcoma, como vestido que se come de polilla.

skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.