< Salmos 88 >
1 Jehová Dios de mi salud, día y noche clamo delante de ti.
(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2 Entre delante de ti mi oración: inclina tu oído a mi clamor.
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
3 Porque mi alma está harta de males: y mi vida ha llegado a la sepultura. (Sheol )
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol )
4 Soy contado con los que descienden al sepulcro: soy como hombre sin fuerza;
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Librado entre los muertos. Como los matados que duermen en el sepulcro: que no te acuerdas más de ellos, y que son cortados de tu mano.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6 Hásme puesto en el hoyo profundo: en tinieblas, en honduras.
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7 Sobre mí se ha acostado tu ira: y con todas tus ondas me has afligido. (Selah)
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. (Sela)
8 Has alejado de mí mis conocidos: hásme puesto a ellos por abominaciones: estoy encerrado, y no saldré.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9 Mis ojos enfermaron a causa de mi aflicción: te he llamado, o! Jehová, cada día he extendido a ti mis manos.
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 ¿Harás milagro a los muertos? ¿Levantarse han los muertos para alabarte? (Selah)
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 ¿Será contada en el sepulcro tu misericordia? ¿tu verdad en la perdición?
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 ¿Será conocida en las tinieblas tu maravilla? ¿y tu justicia en la tierra del olvido?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Y yo a ti, o! Jehová, he clamado: y de mañana te previno mi oración.
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 ¿Por qué, o! Jehová, desechas a mi alma? ¿ por qué escondes tu rostro de mí?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15 Yo soy afligido y menesteroso: desde la mocedad he llevado tus temores, he estado medroso.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Sobre mí han pasado tus iras; tus espantos me han cortado.
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 Hánme rodeado como aguas de continuo: hánme cercado a una.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Has alejado de mí el amigo y el compañero; y mis conocidos en las tinieblas.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.