Salmos 59
1 Escápame de mis enemigos, o! Dios mío: líbrame de los que se levantan contra mí.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
2 Escápame de los que obran iniquidad, y sálvame de los varones de sangres:
Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
3 Porque, he aquí, han asechado a mi vida: hánse juntado contra mí fuertes sin rebelión mía, y sin pecado mío, o! Jehová.
fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
4 Sin mi delito corren, y se aperciben: despierta para encontrarme, y mira.
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
5 Y tú, Jehová Dios de los ejércitos, Dios de Israel, despierta a visitar todas las naciones: no hayas misericordia de todos los que se rebelan con iniquidad. (Selah)
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
6 Volverse han a la tarde, ladrarán como perros, y rodearán la ciudad.
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
7 He aquí, hablarán con su boca: espadas están en sus labios, porque, ¿Quién lo oye?
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
8 Mas tú, Jehová, te reirás de ellos: harás burla de todas las gentes.
Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
9 Para ti reservaré su fortaleza: porque Dios es mi defensa.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
10 El Dios de mi misericordia me prevendrá: Dios me hará ver en mis enemigos venganza.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
11 No los matarás, porque mi pueblo no se olvide; házlos vagabundos con tu fortaleza, y abatelos, o! Jehová, escudo nuestro.
med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
12 Por el pecado de su boca, por la palabra de sus labios, y sean presos por su soberbia: y cuenten de maldición y de enflaquecimiento,
Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
13 Acába los con furor, acába los y no sean: y sepan que Dios domina en Jacob hasta los fines de la tierra. (Selah)
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
14 Y vuelvan a la tarde, y ladren como perros: y rodeen la ciudad.
udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
15 Anden ellos vagabundos para hallar que comer: y si no se hartaren, murmuren.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
16 Y yo cantaré tu fortaleza y loaré de mañana tu misericordia: porque has sido mi amparo, y refugio en el día de mi angustia.
vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
17 Fortaleza mía, a ti cantaré: porque eres Dios de mi amparo, Dios de mi misericordia.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
