Salmos 22

1 ¡Dios mío, Dios mío! ¿por qué me has dejado? ¿estás lejos de mi salud, de las palabras de mi gemido?

Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

2 Dios mío, clamo de día, y no oyes; y de noche, y no hay para mí silencio.

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

3 Y tú, santo, habitante, alabanzas de Israel.

Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

4 En ti esperaron nuestros padres: esperaron, y los salvaste.

Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

5 Clamaron a ti, y fueron librados: esperaron en ti, y no se avergonzaron.

Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

6 Y yo, gusano, y no varón: vergüenza de hombres y desecho del pueblo.

de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

7 Todos los que me ven, escarnecen de mí: echan de los labios, menean la cabeza.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

8 Remíte se a Jehová, líbrele, que le quiere bien.

alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

9 Empero tú eres el que me sacó del vientre: el que me haces esperar desde los pechos de mi madre.

»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

10 Sobre ti estoy echado desde la matriz: desde el vientre de mi madre tú eres mi Dios.

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

11 No te alejes de mí, porque la angustia está cerca: porque no hay quien ayude.

paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

12 Rodeáronme muchos toros: fuertes toros de Basán me cercaron.

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

13 Abrieron sobre mí su boca, como león que hace presa y que brama.

Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

14 Como aguas me escurrí, y descoyuntáronse todos mis huesos: mi corazón fue como cera desliéndose en medio de mis entrañas.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

15 Secóse como un tiesto mi vigor, y mi lengua se pegó a mis paladares: y en el polvo de la muerte me has puesto.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

16 Porque me rodearon perros: cercáronme cuadrilla de malignos: horadaron mis manos y mis pies.

min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Contaría todos mis huesos: ellos miran, me consideran:

Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

18 Partieron entre sí mis vestidos: y sobre mi ropa echaron suertes.

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

19 Mas tú, Jehová, no te alejes: fortaleza mía, apresúrate para mi socorro.

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

20 Escapa de la espada mi alma; de poder del perro mi única.

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

21 Sálvame de la boca del león: y de los cuernos de los unicornios óyeme.

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22 Contaré tu nombre a mis hermanos: en medio de la congregación te alabaré.

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Los que teméis a Jehová, alabádle; toda la simiente de Jacob, glorificádle; y teméd de él toda la simiente de Israel.

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

24 Porque no menospreció, ni abominó, la aflicción del pobre, ni escondió su rostro de él: y cuando clamó a él, le oyó.

»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

25 De ti será mi alabanza en la grande congregación: mis votos pagaré delante de los que le temen.

Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

26 Comerán los pobres, y hartarse han: alabarán a Jehová los que le buscan: vivirá vuestro corazón para siempre.

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

27 Acordarse han, y volverse han a Jehová todos los términos de la tierra; y humillarse han delante de ti todas las familias de las gentes.

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

28 Porque de Jehová es el reino: y él se enseñoreará de las naciones.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

29 Comieron, y adoraron todos los gruesos de la tierra: delante de él se arrodillaron todos los que descienden al polvo: y sus almas no vivificaron.

thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

30 La simiente le servirá: será contada a Jehová perpetuamente.

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

31 Vendrán, y anunciarán al pueblo que naciere, su justicia que él hizo.

Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.