Salmos 22

1 ¡Dios mío, Dios mío! ¿por qué me has dejado? ¿estás lejos de mi salud, de las palabras de mi gemido?

Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

2 Dios mío, clamo de día, y no oyes; y de noche, y no hay para mí silencio.

Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 Y tú, santo, habitante, alabanzas de Israel.

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 En ti esperaron nuestros padres: esperaron, y los salvaste.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 Clamaron a ti, y fueron librados: esperaron en ti, y no se avergonzaron.

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 Y yo, gusano, y no varón: vergüenza de hombres y desecho del pueblo.

Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 Todos los que me ven, escarnecen de mí: echan de los labios, menean la cabeza.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 Remíte se a Jehová, líbrele, que le quiere bien.

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 Empero tú eres el que me sacó del vientre: el que me haces esperar desde los pechos de mi madre.

„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

10 Sobre ti estoy echado desde la matriz: desde el vientre de mi madre tú eres mi Dios.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 No te alejes de mí, porque la angustia está cerca: porque no hay quien ayude.

Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 Rodeáronme muchos toros: fuertes toros de Basán me cercaron.

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 Abrieron sobre mí su boca, como león que hace presa y que brama.

Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 Como aguas me escurrí, y descoyuntáronse todos mis huesos: mi corazón fue como cera desliéndose en medio de mis entrañas.

De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 Secóse como un tiesto mi vigor, y mi lengua se pegó a mis paladares: y en el polvo de la muerte me has puesto.

Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 Porque me rodearon perros: cercáronme cuadrilla de malignos: horadaron mis manos y mis pies.

Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Contaría todos mis huesos: ellos miran, me consideran:

Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 Partieron entre sí mis vestidos: y sobre mi ropa echaron suertes.

Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 Mas tú, Jehová, no te alejes: fortaleza mía, apresúrate para mi socorro.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 Escapa de la espada mi alma; de poder del perro mi única.

Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 Sálvame de la boca del león: y de los cuernos de los unicornios óyeme.

Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 Contaré tu nombre a mis hermanos: en medio de la congregación te alabaré.

Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Los que teméis a Jehová, alabádle; toda la simiente de Jacob, glorificádle; y teméd de él toda la simiente de Israel.

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 Porque no menospreció, ni abominó, la aflicción del pobre, ni escondió su rostro de él: y cuando clamó a él, le oyó.

I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 De ti será mi alabanza en la grande congregación: mis votos pagaré delante de los que le temen.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 Comerán los pobres, y hartarse han: alabarán a Jehová los que le buscan: vivirá vuestro corazón para siempre.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 Acordarse han, y volverse han a Jehová todos los términos de la tierra; y humillarse han delante de ti todas las familias de las gentes.

De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 Porque de Jehová es el reino: y él se enseñoreará de las naciones.

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 Comieron, y adoraron todos los gruesos de la tierra: delante de él se arrodillaron todos los que descienden al polvo: y sus almas no vivificaron.

Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 La simiente le servirá: será contada a Jehová perpetuamente.

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 Vendrán, y anunciarán al pueblo que naciere, su justicia que él hizo.

Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.