Salmos 139

1 Jehová, tú me has examinado, y conocido.

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

2 Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

3 Mi senda, y mi acostarme has rodeado; y todos mis caminos has conocido.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4 Porque aun no está la palabra en mi lengua, y, he aquí, Jehová, tú la supiste toda.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5 Detrás y delante tú me formaste; y pusiste sobre mí tu mano.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

6 Más maravillosa es la ciencia que mi capacidad: alta es, no puedo comprenderla.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7 ¿A dónde me iré de tu Espíritu? ¿y a dónde huiré de delante de ti?

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

8 Si subiere a los cielos, allí estás tú; y si hiciere mi estrado en el infierno, héte allí. (Sheol h7585)

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)

9 Si tomare las alas del alba, y habitare en el cabo de la mar,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10 Aun allí me guiará tu mano; y me trabará tu diestra.

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

11 Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán: aun la noche resplandecerá por causa de mí.

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

12 Aun las tinieblas no encubren nada de ti; y la noche resplandece como el día: las tinieblas son como la luz.

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Porque tú poseiste mis riñones; cubrísteme en el vientre de mi madre.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14 Confesarte he, porque terribles y maravillosas son tus obras: estoy maravillado, y mi alma lo conoce en gran manera.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15 No fue encubierto mi cuerpo de ti, aunque yo fui hecho en secreto: fue entretejido en los profundos de la tierra.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16 Mi imperfección vieron tus ojos; y en tu libro estaban todas aquellas cosas escritas, que fueron entonces formadas, sin faltar una de ellas.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17 Así que ¡cuán preciosos me son tus pensamientos, o! Dios! ¡Cuán multiplicadas son sus cuentas!

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18 Si las cuento, multiplícanse más que la arena: despierto, y aun estoy contigo.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

19 Si matases, o! Dios, al impío; y los varones de sangres se quitasen de mí;

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

20 Que te dicen blasfemias: ensoberbécense en vano tus enemigos.

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21 ¿No tuve en odio, o! Jehová, a los que te aborrecieron? ¿y peleo contra tus enemigos?

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

22 De entero odio los aborrecí: túvelos por enemigos.

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

23 Examíname, o! Dios, y conoce mi corazón: pruébame, y conoce mis pensamientos.

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24 Y ve si hay en mí camino de perversidad; y guíame en el camino del mundo.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!