< Salmos 129 >
1 Mucho me han angustiado desde mi juventud, díga lo ahora Israel;
Sang til Festrejserne.
2 Mucho me han angustiado desde mi juventud: mas no prevalecieron contra mí.
De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Sobre mis espaldas araron gañanes: hicieron luengos surcos:
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 Mas Jehová justo, cortó las coyundas de los impíos.
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 Serán avergonzados, y vueltos atrás, todos los que aborrecen a Sión.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Serán como la yerba de los tejados: que antes que salga, se seca;
blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,
7 De la cual no hinchió su mano segador; ni su brazo el que hace gavillas.
og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;
8 Ni dijeron los que pasaron: Bendición de Jehová sea sobre vosotros: os bendecimos en nombre de Jehová.
Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«