< Job 9 >

1 Y respondió Job, y dijo:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Ciertamente yo conozco que es así: ¿y como se justificará el hombre con Dios?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Si quisiere contender con él, no le podrá responder a una cosa de mil.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 El es sabio de corazón, y fuerte de fuerza: ¿quién fue duro contra él, y quedó en paz?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 Que arranca los montes con su furor, y no conocen quien los trastornó.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 Que remueve la tierra de su lugar, y hace temblar sus columnas.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 Que manda al sol, y no sale; y a las estrellas sella.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 El que solo extiende los cielos, y anda sobre las alturas de la mar.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 El que hizo el Arcturo, y el Orión y las Pléyades, y los lugares secretos del mediodía.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 El que hace grandes cosas, e incomprensibles, y maravillosas sin número.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 He aquí, que él pasará delante de mí, y yo no le veré; pasará, y no le entenderé.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 He aquí, arrebatará: ¿quién le hará restituir? ¿Quién le dirá: Qué haces?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Dios no tornará atrás su ira, y debajo de él se encorvan los que ayudan a la soberbia.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 ¿Cuánto menos le responderé yo, y hablaré con él palabras estudiadas?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Que aunque yo sea justo, no responderé: antes habré de rogar a mi juez.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Que si yo le invocase, y él me respondiese, aun no creeré que haya escuchado mi voz.
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 Porque me ha quebrado con tempestad, y ha aumentado mis heridas sin causa.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 Que aun no me ha concedido que tome mi aliento, mas háme hartado de amarguras.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Si habláremos de su poder, fuerte ciertamente es: si de su juicio, ¿quién me lo emplazará?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Si yo me justificare, mi boca me condenará: si me predicare perfecto, él me hará inicuo.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Si yo me predicare acabado, no conozco mi alma: condenaré mi vida.
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Una cosa resta, es a saber, que yo diga: Al perfecto y al impío, él los consume.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Si es azote, mate de presto, él se rie de la tentación de los inocentes.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 La tierra es entregada en manos de los impíos, y él cubre el rostro de sus jueces. Sino es él que lo hace, ¿dónde está? ¿quién es?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Mis días fueron más ligeros que un correo: huyeron, y nunca vieron bien.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Pasaron con los navíos de Ebeh: o como el águila que se abate a la comida.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Si digo: Olvidaré mi queja, dejaré mi saña, y esforzarme he:
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Temo todos mis trabajos: sé que no me perdonarás.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Si yo soy impío, ¿para que trabajaré en vano?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Aunque me lave con aguas de nieve, y aunque limpie mis manos con la misma limpieza;
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Aun me hundirás en la huesa: y mis propios vestidos me abominarán.
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Porque no es hombre como yo, para que yo le responda, y vengamos juntamente a juicio.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 No hay entre nosotros árbitro que ponga su mano sobre nosotros ambos.
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 Quite de sobre mí su verdugo, y su terror no me perturbe;
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Y hablaré, y no le temeré: porque así no estoy conmigo.
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!

< Job 9 >