< Job 8 >
1 Y respondió Baldad Sujita, y dijo:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 ¿Hasta cuándo hablarás esto, y las palabras de tu boca serán como un viento fuerte?
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3 ¿Si pervertirá Dios el derecho, y si el Todopoderoso pervertirá la justicia?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4 Si tus hijos pecaron contra él, él los echó en el lugar de su pecado.
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5 Si tú de mañana buscares a Dios, y rogares al Todopoderoso:
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
6 Si fueres limpio y derecho, cierto luego se despertará sobre ti, y hará próspera la morada de tu justicia:
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7 De tal manera que tu principio habrá sido pequeño en comparación del grande crecimiento de tu postrimería.
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
8 Porque pregunta ahora a la edad pasada, y dispónte para inquirir de sus padres de ellos;
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9 Porque nosotros somos desde ayer, no sabemos, siendo nuestros días sobre la tierra como sombra.
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
10 ¿No te enseñarán ellos, te dirán, y de su corazón sacarán estas palabras?
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11 ¿El junco crece sin cieno? ¿crece el prado sin agua?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12 ¿Aun él en su verdura no será cortado, y antes de toda yerba se secará?
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13 Tales son los caminos de todos los que olvidan a Dios; y la esperanza del impío perecerá.
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
14 Porque su esperanza será cortada, y su confianza es casa de araña.
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15 El estribará sobre su casa, mas no permanecerá en pie: recostarse ha sobre ella, mas no se afirmará.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
16 Un árbol está verde delante del sol, y sus renuevos salen sobre su huerto:
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17 Junto a una fuente sus raíces se van entretejiendo, y enlazándose hasta un lugar pedregoso.
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18 Si le arrancaren de su lugar, y negare de él, diciendo: Nunca te vi:
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
19 Ciertamente este será el gozo de su camino; y de la tierra de donde se traspusiére retoñecerán otros.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20 He aquí, Dios no aborrece al perfecto, ni toma la mano de los malignos.
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
21 Aun henchirá tu boca de risa, y tus labios de jubilación.
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22 Los que te aborrecen, serán vestidos de confusión; y la habitación de los impíos perecerá.
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!