Job 23

1 Y respondió Job, y dijo:

Men Job svarede og sagde:

2 Hoy también hablaré con amargura, y será más grave mi llaga que mi gemido.

Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.

3 ¡Quién diese que le conociese, y le hallase! yo iría hasta su trono.

Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!

4 Ordenaría juicio delante de él, y mi boca henchiría de argumentos.

Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.

5 Yo sabría lo que él me respondería, y entendería lo que me dijese.

Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.

6 ¿Pleitearía conmigo con multitud de fuerza? No: antes él la pondría en mí.

Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.

7 Allí el recto disputaría con él; y escaparía para siempre de él que me condena.

Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.

8 He aquí, yo iré al oriente, y no le hallaré, y al occidente, y no le entenderé.

Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.

9 Si al norte él obrare, yo no le veré: al mediodía se esconderá, y no le veré.

Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.

10 Mas él conoció mi camino: probóme, y salí como oro.

Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

11 Mis pies tomaron su rastro: guardé su camino, y no me aparté.

Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.

12 Del mandamiento de sus labios nunca me quité: las palabras de su boca guardé más que mi comida.

Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

13 Y si él se determina en una cosa, ¿quién le apartará? Su alma deseó, e hizo.

Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.

14 Por tanto él acabará lo que ha determinado de mí; y muchas cosas como estas hay en él.

Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.

15 Por lo cual yo me espantaré delante de su rostro: consideraré, y temerle he.

Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.

16 Dios ha enternecido mi corazón, y el Omnipotente me ha espantado.

Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,

17 ¿Por qué yo no fui cortado delante de las tinieblas, y cubrió con oscuridad mi rostro?

fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.