< Job 17 >
1 Mi huelgo es corrompido, mis días son cortados, y el sepulcro me está aparejado.
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 Ya no hay conmigo sino escarnecedores, en cuyas amarguras se detienen mis ojos.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 Pon ahora, y dáme fianzas contigo: ¿quién tocará ahora mi mano?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 Porque el corazón de ellos has escondido de entendimiento: por tanto no los ensalzarás.
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 El que denuncia lisonjas a sus prójimos, los ojos de sus hijos desfallezcan.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 El me ha puesto por parábola de pueblos, y delante de ellos he sido tamboril.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 Y mis ojos se oscurecieron de desabrimiento, y todos mis pensamientos han sido como sombra.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 Los rectos se maravillarán de esto, y el inocente se despertará contra el hipócrita.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 Mas el justo retendrá su carrera; y el limpio de manos aumentará la fuerza.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 Mas volvéd todos vosotros, y veníd ahora, y no hallaré entre vosotros sabio.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 Mis días se pasaron, y mis pensamientos fueron arrancados, los pensamientos de mi corazón.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Pusiéron me la noche por día, y la luz cercana delante de las tinieblas.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 Si yo espero, el sepulcro es mi casa: en las tinieblas hice mi cama. (Sheol )
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 A la huesa dije: Mi padre eres tú: a los gusanos: Mi madre, y mi hermano.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 ¿Dónde pues estará ahora mi esperanza? y mi esperanza, ¿quién la verá?
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
16 A los rincones de la huesa descenderán; y juntamente descansarán en el polvo. (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )