Zacarías 2

1 Después levanté mis ojos y miré, y ahí estaba un varón con un cordel de medir en su mano.

Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!

2 Y le pregunté: ¿A dónde vas? Y me respondió: A medir Jerusalén, para ver cuál es su anchura y su longitud.

Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? og han sagde til mig: Hen at maale Jerusalem for at se, hvor stor dens Bredde, og hvor stor dens Længde er.

3 Cuando salía el ángel que hablaba conmigo, otro ángel le salió al encuentro,

Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.

4 y le dijo: Corre, habla a ese joven, y dile: Jerusalén será habitada sin muros a causa de la multitud de personas y de ganado que habrá en ella.

Og han sagde til ham: Løb, tal til denne unge Karl, og sig: Jerusalem skal ligge som aabne Byer, formedelst den Mangfoldighed af Mennesker og Kvæg, som er midt i den.

5 Yo le seré muro de fuego alrededor, y mi gloria estará dentro de ella, dice Yavé.

Og jeg, jeg vil være den en Ildmur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Herlighed midt i den.

6 ¡Eh, eh! Huyan de la tierra del norte, dice Yavé. Pues los esparcí por los cuatro puntos del cielo, dice Yavé.

Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger Herren; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger Herren.

7 ¡Escapa, oh Sion, tú que vives con la hija de Babilonia!

Ve! Zion, red dig, du, som bor hos Babels Datter!

8 Porque Yavé de las huestes dice: Tras la gloria me enviará a las naciones que los despojaron, porque el que los toca, toca la niña de mi ojo.

Thi saa siger den Herre Zebaoth, at han har sendt mig efter Ære ud til Hedningerne, som plyndrede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øjesten.

9 Por tanto, miren: Yo levanto mi mano contra ellos, y serán despojo para los que fueron sus esclavos. Y sabrán que Yavé de las huestes me envió.

Thi se, jeg svinger min Haand over dem, og de skulle blive et Bytte for dem, som tjente dem; og I skulle fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig.

10 ¡Canta y alégrate, hija de Sion, porque ciertamente vengo, y viviré en medio de ti! dice Yavé.

Syng og vær glad, du Zions Datter! thi se, jeg kommer og vil bo i din Midte, siger Herren.

11 Aquel día se unirán a Yavé muchas naciones y serán mi pueblo. Viviré en medio de ti, y conocerán que Yavé de las huestes me envió a ti.

Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til Herren paa den Dag, og de skulle blive mig et Folk, og jeg vil bo i din Midte, og du skal fornemme, at den Herre Zebaoth har sendt mig til dig.

12 Yavé poseerá a Judá como su heredad en la tierra santa, y escogerá a Jerusalén.

Og Herren skal tage Juda som sin Del til Eje paa den hellige Jordbund, og han skal fremdeles udvælge Jerusalem.

13 ¡Calle todo mortal ante Yavé, porque Él despertó en su santa morada!

Stille, alt Kød, for Herrens Ansigt; thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.