Salmos 77

1 Mi voz se levanta a ʼElohim y clamaré. Mi voz se levanta a ʼElohim, Y Él me oirá.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 En el día de mi angustia busqué a ʼAdonay. A Él levanté mi mano de noche sin descanso. Mi alma rehusaba ser consolada.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Me acuerdo de ʼElohim y me conmuevo. Me lamento y mi espíritu desmaya. (Selah)

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Mantienes mis párpados abiertos. Estoy turbado y no puedo hablar.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Consideré los días de antaño, Los años de tiempos pasados.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Recuerdo mi canto en la noche. Medito en mi corazón, Y mi espíritu escudriña:

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 ¿Desechará ʼAdonay para siempre, Y no volverá a ser favorable?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 ¿Cesó por completo su misericordia? ¿Se extinguió para siempre su promesa?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 ¿Olvidó ʼEL ser bondadoso? ¿En su ira retiró su compasión? (Selah)

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Entonces dije: Es mi enfermedad: Que la mano derecha de ʼElyón cambió.

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Me acordaré de las obras de YA, ¡Sí! Recordaré tus maravillas de antaño.

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Meditaré en toda tu obra, Y hablaré sobre tus proezas.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 ¡Oh ʼElohim, santo es tu camino! ¿Cuál ʼelohim es tan grande como nuestro ʼElohim?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Tú eres el ʼElohim que obra maravillas. Hiciste notorio entre los pueblos tu poder.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Con tu poder redimiste a tu pueblo, A los hijos de Jacob y de José. (Selah)

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Te vieron las aguas, oh ʼElohim. Las aguas te vieron y se angustiaron. Los abismos también se estremecieron.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Espesas nubes derramaron agua. Los nubarrones tronaron. También tus flechas centellaron.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 El ruido de tu trueno estaba en el remolino de viento. Los relámpagos iluminaron el mundo. Tembló y se estremeció la tierra.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Abriste tu camino en el mar Y tus senderos en las aguas caudalosas, Para que tus pisadas no fueran conocidas.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Como un rebaño guiaste a tu pueblo Por medio de Moisés y Aarón.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.