< Salmos 74 >
1 Oh ʼElohim, ¿por qué nos desechaste para siempre? ¿Por qué humea tu ira contra las ovejas de tu prado?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Acuérdate de tu congregación, La que compraste desde tiempo antiguo, La que redimiste para que sea tribu de tu heredad, Y de esta Montaña Sion, donde moras.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Dirige tus pasos hacia las perpetuas desolaciones. Todo destruyó el enemigo en el Santuario.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Tus adversarios vociferan en medio de tu lugar de reunión. Pusieron como insignias sus propios estandartes.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Se parecen a los que levantan hachas en un bosque de árboles.
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Y ahora todas sus entalladuras destruyen con hachas y martillos.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Y hasta los cimientos quemaron tu Santuario. Profanaron el lugar de morada de tu Nombre.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Dijeron en su corazón: Destruyámoslos por completo. Y quemaron todas las congregaciones de ʼEL en la tierra.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 No vemos nuestras insignias, Ya no hay profeta, Ni hay entre nosotros quien sepa hasta cuándo.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 ¿Hasta cuándo, oh ʼElohim, nos seguirá afrentando el adversario? ¿Seguirá blasfemando tu Nombre para siempre?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 ¿Por qué retraes tu mano? ¿Por qué escondes tu mano derecha en tu regazo? ¡Destrúyelos!
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Sin embargo, ʼElohim es mi Rey desde antaño, Quien hace obras de salvación en la tierra.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Tú dividiste el mar con tu poder. Quebraste en las aguas las cabezas de los monstruos.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Tú aplastaste las cabezas de cocodrilo. Lo diste como comida a las criaturas del desierto.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Tú abriste fuentes y torrentes. Secaste corrientes impetuosas.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Tuyo es el día, tuya también la noche. Tú preparaste la luz y el sol.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Tú estableciste todos los límites de la tierra. Tú hiciste verano e invierno.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Recuerda esto, oh Yavé, que el enemigo te ofendió, Y gente insensata blasfemó tu Nombre.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 No entregues la vida de tu tórtola a las bestias salvajes. No olvides para siempre la vida de tu pobre.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Considera el Pacto, Porque los lugares oscuros de la tierra están llenos de habitaciones de violencia.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 No permitas que el oprimido regrese avergonzado. Ordena que los afligidos y menesterosos alaben tu Nombre.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 ¡Levántate, oh ʼElohim, y defiende tu propia causa! Recuerda cómo el insensato te ofende todo el día.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 No olvides la voz de tus adversarios, El tumulto de los que se levantan contra Ti, Que sube de continuo.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!