Salmos 56

1 Oh ʼElohim, ten compasión de mí, Porque el hombre me pisotea, me devora, Me oprime y me combate todo el día.

Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

2 Los que me asaltan me pisotean todo el día, Porque son muchos los que con soberbia pelean contra mí.

Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

3 El día cuando temo, confío en Ti.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

4 En ʼElohim, la Palabra de Quien alabo, En ʼElohim confío, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?

Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

5 Todo el día pervierten mis palabras. Contra mí son todos sus pensamientos para mal.

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

6 Conspiran, acechan, observan atentamente mis pasos en acecho de mi vida.

De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

7 Pésalos a causa de su perversidad. Con furia derriba los pueblos, oh ʼElohim.

De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

8 Tomaste en cuenta mis huidas. Coloca mis lágrimas en tu botella. ¿No están ellas en tu rollo?

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

9 El día cuando yo te invoque retrocederán mis enemigos. Esto sé porque ʼElohim está a mi favor.

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

10 Oh ʼElohim, tu Palabra alabo, Oh Yavé, tu Palabra alabo.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

11 En ʼElohim confié, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

12 Oh ʼElohim, sobre mí están los votos. Te pagaré ofrendas de acción de gracias,

Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

13 Porque libraste mi vida de la muerte Y mis pies de tropezar, Para que ande delante de ʼElohim En la luz de los que viven.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.