< Salmos 55 >

1 Oh ʼElohim, escucha mi oración, Y no te escondas de mi súplica.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 Está atento y respóndeme. Estoy inquieto y conturbado en mi oración
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 A causa de la voz del enemigo. Por la opresión del perverso, Porque bajan aflicción sobre mí, Y me persiguen con furor.
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 Mi corazón se retuerce dentro de mí. Me asaltan terrores de [la] muerte.
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 Temor y temblor vienen sobre mí. El terror me cubre,
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 Y digo: ¡Oh, si yo tuviera alas como una paloma! Volaría yo y descansaría.
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 Ciertamente huiría lejos. Viviría en el desierto. (Selah)
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 Me apresuraría a escapar del viento borrascoso de la tempestad, Del aguacero fuerte y la tormenta.
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 Destrúyelos, oh ʼAdonay, confunde sus lenguas, Porque vi en la ciudad violencia y disputa.
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 Día y noche rondan sobre sus muros. La iniquidad y la aventura están en medio de ella.
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 Destrucción hay dentro de ella. Opresión y engaño no se apartan de sus calles.
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 Porque no es un enemigo el que me agravia. Si fuera así, lo soportaría. Ni se levantó contra mí el que me aborrece. Podría ocultarme de él.
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 Sino tú, un hombre igual a mí, Mi compañero, mi íntimo amigo.
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 Juntos teníamos dulce comunión, Y con intimidad andábamos en la Casa de ʼElohim.
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15 Que la muerte los sorprenda, Que desciendan vivos al Seol, Porque hay maldad en su habitación, en medio de ellos. (Sheol h7585)
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
16 Pero yo clamaré a ʼElohim, Y Yavé me salvará.
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 Al llegar la noche, por la mañana y a mediodía Me quejaré y gemiré, Y Él escuchará mi voz.
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 Él rescata en paz mi alma del ataque contra mí, Aunque muchos se enfrenten contra mí.
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 ʼEL escuchará y los afligirá, Él, Quien está entronizado desde tiempo antiguo. (Selah) Porque ellos no cambian, Por tanto no temen a ʼElohim.
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 [El inicuo] extiende sus manos Contra los que estaban en paz con él. Viola su pacto.
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 Su boca fue más blanda que mantequilla, Pero hay contienda en su corazón. Más suaves que aceite son sus palabras, Pero son como espadas desenvainadas.
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 Echa sobre Yavé tu carga, Y Él te sustentará. Jamás dejará caído al justo.
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 Oh ʼElohim, Tú los harás bajar a la fosa de destrucción. Los sanguinarios y engañadores no vivirán la mitad de sus días. Pero yo confío en Ti.
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

< Salmos 55 >