< Salmos 49 >

1 Oigan esto, pueblos todos, Escuchen todos los habitantes del mundo,
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
2 Tanto los humildes como los de alto nivel, Ricos y pobres juntamente.
både høj og lav, både rig og fattig!
3 Mi boca hablará sabiduría, Y la meditación de mi corazón entendimiento.
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
4 Inclinaré al proverbio mi oído. Declararé con el arpa mi dicho.
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
5 ¿Por qué tengo que temer en días de adversidad Cuando me rodea la iniquidad de mis adversarios,
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
6 Que confían en la abundancia de sus posesiones, Y se jactan de sus inmensas riquezas?
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
7 Ninguno de ellos puede de algún modo redimir al hermano, Ni pagar su rescate a ʼElohim.
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
8 Porque la redención de su vida es costosa, Y nunca será suficiente,
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
9 Para que viva eternamente Y jamás pase a corrupción.
og aldrig få Graven at se;
10 Porque ve que aun los sabios mueren Igual como perecen el ignorante y el necio, Y dejan a otros sus riquezas.
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
11 Su íntima aspiración es que sus casas sean eternas, Sus moradas, por todas las generaciones. A sus tierras dan sus nombres.
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
12 Pero el hombre no permanecerá con honra. Es como las bestias que perecen.
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
13 Esta es la senda de los necios, Y de aquellos que tras ellos aprueban sus palabras. (Selah)
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
14 Como un rebaño están destinados al Seol, La muerte los pastorea. Los rectos se enseñorearán de ellos por la mañana, Se consumirá su buen parecer, Y el Seol será su morada. (Sheol h7585)
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
15 Pero ʼElohim redimirá mi alma del poder del Seol, Porque me llevará consigo. (Selah) (Sheol h7585)
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
16 No temas cuando alguno se enriquece, Cuando aumenta el esplendor de su casa.
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
17 Porque nada llevará al morir, Ni descenderá su esplendor tras él.
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
18 Aunque se congratule mientras vive, Aunque sea alabado porque prospera,
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
19 Se irá a la generación de sus antepasados Y nunca jamás verá la luz.
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
20 El hombre que vive con honor, Pero no entiende [esto], Es como las bestias que perecen.
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.

< Salmos 49 >