Salmos 44

1 Oh ʼElohim, escuchamos con nuestros oídos, Nos contaron nuestros antepasados Las obras que Tú hiciste en sus días, En los tiempos antiguos.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.

2 Con tu mano expulsaste a las naciones Para establecerlos a ellos. Abatiste a los pueblos y los echaste.

Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.

3 No poseyeron la tierra por su espada, Ni los libró su brazo, Sino tu mano derecha, tu brazo y la luz de tu rostro, Porque te complaciste en ellos.

Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.

4 Tú eres mi Rey, oh ʼElohim. ¡Ordena las victorias de Jacob!

Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.

5 Por medio de Ti sacudiremos a nuestros enemigos. En tu Nombre pisotearemos a los que se levantan contra nosotros.

Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!

6 Porque no confiaré en mi arco, Ni mi espada me salvará.

Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.

7 Pero Tú nos salvaste de nuestros adversarios Y avergonzaste a los que nos aborrecen.

Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.

8 En ʼElohim nos gloriaremos todo el día Y alabaremos tu Nombre para siempre. (Selah)

Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.

9 Pero nos desechaste y nos avergonzaste. No sales con nuestros ejércitos.

Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)

10 Nos haces retroceder del adversario. Los que nos aborrecen nos saquean.

Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.

11 Nos entregas como ovejas para el matadero Y nos esparciste entre las naciones.

Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.

12 Vendes a tu pueblo por nada. Ningún beneficio exiges por ellos.

Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.

13 Nos convertiste en oprobio de nuestros vecinos, En escarnio y burla de los que nos rodean.

Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.

14 Nos pusiste como refrán entre las naciones, Un objeto de burla en medio de los pueblos.

Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.

15 Todo el día mi deshonor está delante de mí Y la confusión cubre mi cara,

Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.

16 Por la voz del que me critica y deshonra Por causa del enemigo y del vengativo.

Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt

17 Todo esto nos vino, Pero no nos olvidamos de Ti, Ni fuimos infieles a tu Pacto.

for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.

18 Nuestro corazón no se volvió atrás, Ni nuestros pasos se desviaron de tu senda.

Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.

19 Pero Tú nos aplastaste en un sitio de chacales, Y nos cubriste con la sombra de muerte.

Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,

20 Si nos olvidamos del Nombre de nuestro ʼElohim O alzamos nuestras manos a un ʼelohim extraño,

saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.

21 ¿ʼElohim no demandaría esto? Porque Él conoce los secretos del corazón.

Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,

22 Pero por tu causa nos matan cada día. Somos considerados como ovejas para el matadero.

skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.

23 Despiértate, ʼAdonay. ¿Por qué duermes? Despiértate, no nos rechaces para siempre.

Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

24 ¿Por qué escondes tu rostro Y te olvidas de la aflicción y de nuestra opresión?

Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!

25 Porque nuestra alma está agobiada hasta el polvo Y nuestro cuerpo está pegado a la tierra.

Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

26 Levántate, sé nuestra Ayuda. Redímenos por tu misericordia.

Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!