Salmos 35

1 ¡Oh Yavé, contiende con los que contienden contra mí! ¡Pelea contra los que combaten contra mí!

Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.

2 ¡Echa mano al escudo y al broquel, Y levántate en mi ayuda!

Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.

3 Saca la lanza y cierra el paso a mis perseguidores. Dí a mi alma: ¡Yo soy tu Salvación!

Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.

4 Sean avergonzados y confundidos Los que buscan mi vida. Sean vueltos atrás y confundidos Los que traman mi mal.

Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.

5 Sean como la cáscara de grano arrebatada por el viento, Y acóselos el Ángel de Yavé.

Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.

6 Sea su camino tenebroso y resbaladizo, Y el Ángel de Yavé los persiga.

Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.

7 Porque sin causa me tendieron su red, Sin motivo cavaron fosa para mi vida.

Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

8 Véngale destrucción inesperada. Atrápelo la red que él mismo tendió, Y caiga en ella con igual destrucción.

Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.

9 Mi alma se deleitará en Yavé. Se regocijará en su salvación.

Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.

10 Todos mis huesos dirán: Oh Yavé, ¿quién como Tú, Que libras al débil del que es demasiado fuerte para él, Y al pobre y menesteroso del que lo despoja?

Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.

11 Se levantan testigos falsos De lo que no sé me preguntan.

Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.

12 Me devuelven mal por bien Para desolación a mi alma.

De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.

13 Yo en cambio, al estar ellos enfermos, Me vestía de ropa áspera Y afligía mi alma con ayuno, Hasta que mi súplica a favor de ellos me era concedida.

Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.

14 Como por mi amigo o hermano actuaba, Como el que llora por su madre, Afligido me humillaba.

Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.

15 Pero ellos, en mi adversidad se alegraron, Y se reunieron contra mí. Atacantes se reunieron contra mí, Y yo no lo entendía. Me despedazaban sin cesar.

Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.

16 Como profanos burladores en las fiestas Rechinaron contra mí sus dientes.

Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.

17 Oh ʼAdonay, ¿hasta cuándo consentirás esto? ¡Libra mi vida de sus destrucciones, Mi única vida de los leones!

Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.

18 Yo te daré gracias en la gran congregación, Te alabaré entre un pueblo numeroso.

Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.

19 No se alegren de mí los que sin causa son mis enemigos, Ni guiñan el ojo los que me aborrecen sin causa.

Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.

20 Por cuanto no hablan de paz, Sino inventan palabras calumniosas contra los mansos de la tierra.

Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.

21 Ensanchan su boca contra mí, y dicen:

Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.

22 ¡Oh Yavé, Tú lo viste! ¡No calles! ¡Oh ʼAdonay, no estés lejos de mí!

Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.

23 ¡Despierta y levántate a hacer justicia, ʼElohim mío y ʼAdonay mío!

Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!

24 Júzgame conforme a tu justicia, oh Yavé ʼElohim mío, Que no se alegren ellos de mí.

Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,

25 No digan ellos en su corazón: ¡Ajá, aquí está lo que queríamos! No digan: ¡Lo devoramos!

at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟

26 Sean avergonzados y confundidos juntos Los que de mi mal se alegran. Vístanse de vergüenza y deshonor Los que se engrandecen sobre mí.

Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

27 Canten de júbilo y alégrense los que favorecen mi justicia, Y digan continuamente: ¡Engrandecido sea Yavé, Quien se complace en la prosperidad de su esclavo!

Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.

28 Mi lengua hablará de tu justicia y de tu alabanza todo el día.

Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.