< Salmos 22 >

1 ¡ʼEL mío, ʼEL mío! ¿Por qué me desamparaste? ¿Por qué estás lejos de mi salvación y de las palabras de mi clamor?
(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
2 ʼElohim mío, clamo de día, y no respondes, Y de noche, y no hay descanso para mí.
Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
3 Pero Tú eres santo, ¡Tú, que moras entre las alabanzas de Israel!
Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
4 En Ti confiaron nuestros antepasados. Confiaron, y Tú los libraste.
På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
5 Clamaron a Ti, y fueron librados. Confiaron en Ti, y no fueron avergonzados.
de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
6 Pero yo soy gusano y no hombre, Oprobio de los hombres y despreciado por el pueblo.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
7 Todos los que me ven me escarnecen. Hacen una mueca con los labios. Menean la cabeza y dicen:
alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
8 Se encomendó a Yavé. Líbrelo Él. Que Él lo rescate, Puesto que se complacía en Él.
"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
9 Pero Tú eres el que me sacó del vientre. Me diste confianza aun cuando estaba a los pechos de mi madre.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
10 A Ti fui entregado desde la matriz, Desde el vientre de mi madre Tú eres mi ʼEL.
på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
11 No te alejes de Mí, porque la angustia está cerca, Porque no hay quien ayude.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
12 Me rodearon muchos toros. Fuertes toros de Basán me rodearon.
Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
13 Abren su boca contra mí Como león voraz y rugiente.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
14 Soy derramado como aguas Y todos mis huesos se descoyuntan. Mi corazón se volvió como cera. Se derritió entre mis órganos.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
15 Mi vigor está seco como tiesto Y mi lengua se pega a mis mandíbulas. ¡Me pones en el polvo de la muerte!
min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
16 Perros me rodearon. Me cercó cuadrilla de perversos. Horadaron mis manos y mis pies.
Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
17 Puedo contar todos mis huesos. Ellos me miran y me observan.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
18 Reparten entre sí mis ropas, Y sobre mi túnica echan suertes.
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
19 Pero Tú, oh Yavé, ¡no te alejes! Fortaleza mía, ¡Apresúrate a socorrerme!
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
20 ¡Libra de la espada el alma mía, Del poder del perro mi vida!
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
21 ¡Sálvame de la boca del león Y de los cuernos de los toros salvajes! ¡Me has respondido!
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
22 Anunciaré tu Nombre a mis hermanos. En medio de la congregación te alabaré.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
23 Los que temen a Yavé, alábenlo. Glorifíquenlo, toda la descendencia de Jacob, Y témanle, toda la descendencia de Israel,
"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
24 Porque no menospreció ni aborreció el dolor del afligido, Ni de él ocultó su rostro, Sino cuando clamó a Él, Lo escuchó.
Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
25 De Ti viene mi alabanza en la gran congregación. Cumpliré mis votos delante de los que te temen.
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
26 ¡Los pobres comerán y serán saciados! ¡Alabarán a Yavé los que lo buscan! ¡Que su corazón viva para siempre!
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
27 Se acordarán y volverán a Yavé de todos los confines de la tierra, Y todas las familias de las naciones se postrarán delante de Ti.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
28 Porque de Yavé es el reino, Y Él gobierna las naciones.
thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
29 Comerán y se postrarán Todos los poderosos de la tierra, Los que bajan al polvo se postrarán ante Él, Los que no pueden conservar viva su alma.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
30 Una futura generación le servirá. Esto se dirá de ʼAdonay hasta la próxima generación.
Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
31 Acudirán y declararán su justicia, Anunciarán a pueblo que nacerá que Él hizo esto.
de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

< Salmos 22 >