Salmos 18
1 Dijo: ¡Te amo, oh Yavé, Fortaleza mía!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 ¡Yavé, Roca mía y Castillo mío, y mi Libertador! ʼElohim mío y Fortaleza mía, en Quien me refugio, Mi Escudo y mi Cuerno de salvación, mi alta Torre.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Invoco a Yavé, Quien es digno de alabanza, Y soy salvo de mis enemigos.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Me rodearon los lazos de la muerte, Sentí el espanto de los torrentes de Belial.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 En mi angustia invoqué a Yavé, Clamé a mi ʼElohim, Y Él oyó mi voz desde su Templo. Mi clamor delante de Él llegó a sus oídos.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 La tierra se conmovió y tembló. También temblaron los fundamentos de las montañas. Fueron sacudidos porque Él estaba airado.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 De su nariz se levantó una humareda, Un fuego de su boca devoró, Carbones fueron encendidos por Él.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Inclinó los cielos, Y descendió con densas tinieblas bajo sus pies.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Cabalgó sobre un querubín y voló. Se precipitó sobre las alas del viento.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Puso oscuridad como escondedero Con su Tabernáculo alrededor de Él, Oscuridad de agua, Densas nubes bajo el cielo.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 El fulgor de su Presencia Atravesó las densas nubes. Descargó granizo y carbones encendidos.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Yavé tronó desde el cielo. ʼElyón dio su voz: ¡Granizo y carbones encendidos!
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Disparó sus flechas y los dispersó. Relámpagos en abundancia, y los confundió.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Entonces aparecieron los lechos del agua Y se descubrieron los cimientos del mundo Ante tu bramido, oh Yavé, Por el soplo del aliento de tu nariz.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Envió desde lo alto y me tomó, Me sacó de muchas aguas.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Me libró de mi poderoso enemigo Y de los que me aborrecían, Porque eran más fuertes que yo.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Me enfrentaron en el día de mi calamidad, Pero Yavé fue mi apoyo.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Me sacó a un lugar espacioso. Me rescató, porque se complació en mí.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Yavé me premió conforme a mi justicia. Me retribuyó según la pureza de mis manos.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Porque guardé los caminos de Yavé, Y no me aparté impíamente de mi ʼElohim.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Pues todos sus Preceptos estuvieron delante de mí, Y no aparté de mí sus Estatutos.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 También fui irreprensible ante Él Y me guardé de cometer iniquidad.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Por eso Yavé recompensó mi rectitud, La pureza de mis manos ante sus ojos.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Con el bondadoso se mostrará bondadoso, Y recto con el hombre recto.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Puro se mostrará con el puro, Y con el perverso se mostrará severo.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 En verdad, Tú salvas al pueblo afligido, Y humillas los ojos altivos.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Oh Yavé, Tú enciendes mi lámpara. ¡Mi ʼElohim ilumina mi oscuridad!
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Porque contigo desbarataré ejércitos, Con mi ʼElohim saltaré sobre un muro.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 El camino de ʼElohim es perfecto. La Palabra de Yavé, acrisolada. Él es escudo a todos los que se refugian en Él.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Porque, ¿quién es ʼEloah aparte de Yavé? ¿Y quién es la Roca fuera de nuestro ʼElohim?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Porque ʼEL es Quien me ata con vigor, Y que perfecciona mi camino,
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Que fortalece mis pies para que sean como de venado Y me sostiene firme en mis alturas,
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Que adiestra mis manos para la batalla, De modo que mis brazos puedan tensar el arco de bronce.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Me diste también el escudo de tu salvación, Tu mano derecha me sostuvo Y tu benignidad me engrandeció.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Ensanchaste mis pasos debajo de mí, Y mis pies no resbalaron.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Perseguí a mis enemigos, los alcancé, Y no regresé hasta que fueron aniquilados.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Les di golpes repetidos, Y no pudieron levantarse, Cayeron debajo de mis pies.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Me armaste de valor para la guerra, Doblegaste a los que me resistían.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Pusiste en fuga a mis enemigos, Para que yo venciera a quienes me aborrecían.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Clamaron, pero no hubo quien los librara, Aun a Yavé, pero no les respondió.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Los desmenucé como polvo ante el viento, Los eché fuera como el barro de las calles.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Me libraste de las contiendas del pueblo. Me designaste jefe de las naciones. Un pueblo que no conocía me sirve.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Tan pronto me oyen, me obedecen, Los extranjeros se sometieron a mí.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Los hijos de extranjeros desfallecen Y salen temblando de sus fortalezas.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 ¡Viva Yavé! ¡Bendita sea mi Roca! Sea enaltecido el ʼElohim de mi salvación,
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 ʼEL, Quien ejecuta mi venganza Y me somete pueblos.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Él me libra de mis enemigos. Me enaltece sobre los que se alzan contra mí Y me libras del hombre violento.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Por tanto, yo te daré gracias, Oh Yavé, entre las naciones, Y cantaré alabanzas a tu Nombre.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Él da gran liberación a su rey Y muestra misericordia a su ungido: A David y a su descendencia para siempre.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
