< Salmos 139 >
1 Oh Yavé, Tú me escudriñaste y conociste.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Tú sabes cuándo me siento Y cuándo me pongo en pie, De lejos entiendes mi pensamiento.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Vigilas cuando camino Y cuando reposo, Y estás íntimamente familiarizado con todos mis caminos.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Aun antes que haya una palabra en mi lengua, Ciertamente, oh Yavé, Tú la sabes toda.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Me rodeaste por detrás y por delante, Y pusiste tu mano sobre mí.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 [Tal] conocimiento es demasiado maravilloso para mí. Alto es, no puedo alcanzarlo.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 ¿A dónde puedo irme de tu Espíritu? ¿O a dónde puedo huir de tu Presencia?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
8 Si subo al cielo, allí estás Tú, Y si en el Seol preparo mi cama, Mira, allí estás Tú. (Sheol )
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol )
9 Si tomo las alas del alba Y vivo en la parte más remota del mar,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 Aun allí me guiará tu mano Y me sostendrá tu mano derecha.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Si digo: Ciertamente la oscuridad me cubrirá, La luz a mi alrededor será la noche.
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 Aun la oscuridad no es oscura para Ti, La noche resplandece como el día. Lo mismo son la oscuridad y la luz.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Tú formaste mis órganos internos. Me tejiste en el vientre de mi madre.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Te doy gracias, Porque soy temerosa y maravillosamente formado. Maravillosas son tus obras, Y mi alma lo sabe muy bien.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 No fueron encubiertos de Ti mis huesos, Cuando en secreto fui hecho, Y entretejido en las profundidades de la tierra.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Tus ojos vieron mi embrión, Y en tu rollo estaban escritos todos Los días que me fueron ordenados, Cuando aún [no existía] uno de ellos.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 ¡Oh ʼEL, cuán preciosos me son tus pensamientos! ¡Cuán inmensa es la suma de ellos!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Si los cuento, serían más que la arena. Cuando despierto, aún estoy contigo.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 ¡Oh ʼEloah, si mataras al perverso, Si, por tanto, se alejan de mí los hombres sanguinarios!
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Porque hablan contra Ti perversamente, Y tus enemigos toman [tu Nombre] en vano.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Oh Yavé, ¿No aborrezco a los que te aborrecen? ¿No repugno a los que se levantan contra Ti?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Con absoluto odio los aborrezco. Son mis enemigos.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Escudríñame, oh ʼEL, y conoce mi corazón. Pruébame y conoce mis ansiosos pensamientos,
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Ve si hay en mí camino de perversidad Y guíame en el camino eterno.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!