< Salmos 132 >

1 Acuérdate, oh Yavé, de David, Y de toda su aflicción.
(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
2 De cómo juró a Yavé, Y prometió al Fuerte de Jacob:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 Ciertamente no entraré en mi tienda, Ni subiré a mi cama.
"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
4 No concederé sueño a mis ojos, Ni a mis párpados calma,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
5 Hasta que halle lugar para Yavé, Tabernáculo para el Fuerte de Jacob.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
6 Ciertamente oímos de ello en Efrata. Lo hallamos en el campo del bosque.
"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
7 Entremos en su Tabernáculo, Postrémonos ante el estrado de sus pies.
lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
8 Oh Yavé, levántate [y ven] al lugar de tu reposo, Tú y el Arca de tu poder.
HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Que tus sacerdotes se vistan de justicia, Y se regocijen tus santos.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Por amor a David tu esclavo, No vuelvas el rostro de tu ungido.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 En verdad Yavé juró a David, Y no se retractará de ello: De tu descendencia sentaré en tu trono.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
12 Si tus hijos observan mi Pacto, Y mi testimonio que Yo les enseño, Tus hijos también se sentarán en tu trono para siempre.
Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
13 Porque Yavé escogió a Sion. La deseó para morada suya:
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Este es el lugar de mi reposo para siempre. Aquí moraré, porque lo deseé.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Con abundancia bendeciré su provisión, Y saciaré de pan a sus necesitados.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Vestiré con salvación a sus sacerdotes, Y sus santos darán voces de júbilo.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Allí retoñará el poder de David. Dispuse una lámpara para mi ungido.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 A sus enemigos vestiré de vergüenza, Pero sobre él resplandecerá su corona.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"

< Salmos 132 >