< Salmos 132 >

1 Acuérdate, oh Yavé, de David, Y de toda su aflicción.
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 De cómo juró a Yavé, Y prometió al Fuerte de Jacob:
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 Ciertamente no entraré en mi tienda, Ni subiré a mi cama.
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 No concederé sueño a mis ojos, Ni a mis párpados calma,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 Hasta que halle lugar para Yavé, Tabernáculo para el Fuerte de Jacob.
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.‟
6 Ciertamente oímos de ello en Efrata. Lo hallamos en el campo del bosque.
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 Entremos en su Tabernáculo, Postrémonos ante el estrado de sus pies.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 Oh Yavé, levántate [y ven] al lugar de tu reposo, Tú y el Arca de tu poder.
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Que tus sacerdotes se vistan de justicia, Y se regocijen tus santos.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 Por amor a David tu esclavo, No vuelvas el rostro de tu ungido.
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 En verdad Yavé juró a David, Y no se retractará de ello: De tu descendencia sentaré en tu trono.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.‟
12 Si tus hijos observan mi Pacto, Y mi testimonio que Yo les enseño, Tus hijos también se sentarán en tu trono para siempre.
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 Porque Yavé escogió a Sion. La deseó para morada suya:
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 Este es el lugar de mi reposo para siempre. Aquí moraré, porque lo deseé.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 Con abundancia bendeciré su provisión, Y saciaré de pan a sus necesitados.
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 Vestiré con salvación a sus sacerdotes, Y sus santos darán voces de júbilo.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 Allí retoñará el poder de David. Dispuse una lámpara para mi ungido.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 A sus enemigos vestiré de vergüenza, Pero sobre él resplandecerá su corona.
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.

< Salmos 132 >