< Salmos 129 >
1 Muchas veces me persiguieron desde mi juventud. Que [lo] diga ahora Israel:
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 Muchas veces me persiguieron desde mi juventud, Pero no prevalecieron contra mí.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Los aradores araron sobre mi espalda. Hicieron largos surcos.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Yavé es justo, Cortó las cuerdas de los perversos.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Sean avergonzados y vueltos atrás Todos los que aborrecen a Sion.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Sean como [la] hierba de las azoteas Que se marchita antes de crecer,
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 Con la cual el cosechero no llena su mano, Ni el regazo el que ata manojos.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Ni le dicen los que pasan: La bendición de Yavé sea sobre ustedes, Los bendecimos en el Nombre de Yavé.
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.