< Salmos 12 >

1 ¡Salva, oh Yavé, porque se acaban los piadosos! Porque desaparecen los fieles entre los hijos de [los] hombres.
(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
2 Hablan vanidades, cada uno a su prójimo. Hablan con labios lisonjeros y doblez de corazón.
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
3 ¡Corte Yavé todos los labios lisonjeros, La boca que habla altanerías!
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
4 Los que dicen: Prevaleceremos con nuestra lengua. Nuestros labios son nuestros. ¿Quién es ʼAdón sobre nosotros?
dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
5 Por la opresión a los pobres, Por el gemido del menesteroso, Ahora me levantaré, dice Yavé. Pondré en seguridad al que por ella suspira.
"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
6 Las Palabras de Yavé son Palabras puras, Como plata refinada en un crisol en la tierra Purificada siete veces.
HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
7 Tú los guardarás, oh Yavé, Los guardarás de esta generación para siempre.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
8 Por todos lados los impíos deambulan Cuando la vileza es exaltada entre los hijos de [los] hombres.
De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

< Salmos 12 >