< Salmos 109 >
1 Oh ʼElohim de mi alabanza, no te calles.
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Porque la boca de los perversos y de los engañadores se abrió contra mí. Hablaron contra mí con lengua mentirosa.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Con palabras de odio me rodearon, Y sin causa lucharon contra mí.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Son mis adversarios para pagar mi amor, Pero yo hablo contigo.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Me devuelven mal por bien, Y odio por mi amor.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 [Dicen]: Levanta contra él a un perverso, Y esté un acusador a su mano derecha.
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Resulte culpable cuando sea juzgado, Y que su oración sea pecado.
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 Sean pocos sus días. Tome otro su oficio.
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 Sean huérfanos sus hijos, Y su esposa, viuda.
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 Vaguen errantes sus hijos y mendiguen, Y busquen su pan lejos de sus casas arruinadas.
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Que el acreedor se apodere de todo lo que tiene, Y extraños saqueen el fruto de su trabajo.
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 No tenga quien le extienda misericordia, Ni quien se compadezca de sus huérfanos.
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 Sean exterminadas todas sus futuras generaciones. Sea el nombre de ellos borrado en la siguiente generación.
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 Que la iniquidad de sus antepasados sea recordada ante Yavé, Y que no sea borrado el pecado de su madre.
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 Que estén siempre delante de Yavé, Y corte Él de la tierra el recuerdo de ellos,
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Por cuanto no recordó mostrar misericordia, Sino persiguió al hombre afligido y menesteroso, Al quebrantado de corazón, para matarlo.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 También amó la maldición, Así que le llegó. No se deleitó en la bendición, Por tanto ésta estuvo lejos de él.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Se cubrió de maldición como con su manto, Por lo cual la dejó entrar en su cuerpo como agua, Y como aceite en sus huesos.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 Que le sea como ropa con la cual se cubra Y como cinturón que lo ate siempre.
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Que ésta sea la recompensa de Yavé a mis acusadores Y a los que hablan mal contra mi vida.
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Pero Tú, oh Yavé, el ʼAdonay, Trata conmigo por amor a tu Nombre. Líbrame, porque tu misericordia es buena.
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Porque yo estoy afligido y necesitado. Mi corazón está herido dentro de mí.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Paso como una sombra cuando se extiende, Soy echado fuera como el saltamonte.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Mis rodillas están débiles a causa del ayuno, Y mi carne desfallece por falta de sustancia.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Fui para ellos un objeto de reproche. Cuando me miran, menean su cabeza.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 ¡Ayúdame, oh Yavé, ʼElohim mío! ¡Sálvame según tu misericordia!
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 Que ellos entiendan que ésta es tu mano, Que Tú, oh Yavé, hiciste esto.
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Que ellos maldigan, pero Tú, bendice. Cuando se levanten, sean avergonzados, Pero tu esclavo estará alegre.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Que mis acusadores sean cubiertos de deshonra, Y que ellos mismos se cubran de vergüenza como un manto.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Daré muchas gracias con mi boca a Yavé. En medio de muchos lo alabaré,
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 Porque Él se coloca a la mano derecha del necesitado, Para salvar su vida de los que lo juzgan.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.