< Proverbios 1 >

1 Los proverbios de Salomón, hijo de David, rey de Israel,
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Para conocer sabiduría y disciplina, Para comprender las palabras de inteligencia,
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 Para recibir disciplina y enseñanza, Justicia, derecho y equidad,
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 Para dar sagacidad al incauto, Y a los jóvenes conocimiento y discreción.
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 Oirá el sabio y aumentará el saber, Y el entendido obtendrá habilidades.
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 Entenderá el proverbio y el dicho profundo, Las palabras de los sabios y sus enigmas.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 El principio de la sabiduría es el temor a Yavé. Los insensatos desprecian la sabiduría y la disciplina.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 Escucha, hijo mío, la enseñanza de tu padre, Y no abandones la instrucción de tu madre,
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 Porque hermosa diadema será en tu cabeza Y collar en tu cuello.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 Hijo mío, si los pervertidos te quieren seducir, No consientas.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Si dicen: Ven con nosotros a tender trampas mortales, Acechemos sin motivo al inocente.
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 ¡Los devoraremos vivos, como el Seol, Enteros, como los que bajan a la fosa! (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 Hallaremos objetos valiosos. Llenaremos nuestras casas del botín.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Comparte tu suerte con nosotros, Y tengamos todos una sola bolsa.
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 Hijo mío, no andes en el camino de ellos. Aparta tu pie de sus senderos,
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Porque sus pies corren hacia el mal Y se apresuran a derramar sangre.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 En vano se tiende la red Ante los ojos de las aves.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Pero ellos colocan trampas a su propia sangre, Y ante sus propias vidas tienden acechanza.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Tales son los senderos del que es dado a codicia, La cual quita la vida a los que la tienen.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 La Sabiduría clama en las calles Y da su voz en las plazas.
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 Proclama sobre los muros, Y en las entradas de las puertas pregona sus palabras:
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 Oh simples ¿hasta cuándo amarán la ingenuidad? ¿Hasta cuando los burladores amarán la burla, Los insensatos aborrecerán el saber?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 ¡Regresen ante mi reprensión, Y les manifestaré mi espíritu, Y les haré conocer mis palabras!
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Pero por cuanto llamé y rehusaron. Extendí mi mano, y no hubo quién escuchara.
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Desecharon todo mi consejo, Y no quisieron mi reprensión.
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 Yo también me reiré cuando llegue su calamidad Y me burlaré cuando los alcance lo que temen.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 Cuando lo que temen venga como destrucción, Su calamidad llegue como un remolino de viento Y vengan sobre ustedes tribulación y angustia.
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 Entonces me llamarán, y no responderé, Me buscarán, pero no me hallarán,
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Por cuanto aborrecieron el conocimiento Y no escogieron el temor a Yavé.
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 No quisieron mi consejo Y menospreciaron toda reprensión mía.
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Entonces comerán el fruto de su camino Y se saciarán de sus propios consejos.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 El descarrío de los simples los matará, Y la dejadez de los necios los destruirá.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Pero el que me escuche vivirá confiadamente Y estará tranquilo, sin temor al mal.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

< Proverbios 1 >