Proverbios 27
1 No te jactes del mañana, Pues no sabes lo que traerá el día.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Alábete el otro y no tu propia boca, El extraño, y no tus propios labios.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Pesada es la piedra, y la arena pesa, Pero la incitación de un necio es más pesada que ambas.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Cruel es la ira e impetuoso el furor, Pero ¿quién puede mantenerse en pie ante la envidia?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Mejor es reprensión manifiesta, Que amor oculto.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Leales son las heridas de un amigo, Pero engañosos los besos del que odia.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 La persona saciada pisotea el panal, Pero para la hambrienta, hasta lo amargo [le] es dulce.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Cual ave que se va de su nido, Así es el hombre que se va de su lugar.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Los ungüentos y los vinos alegran el corazón, Así el consejo de un hombre es dulce para su amigo.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 No abandones a tu amigo, ni al amigo de tu padre, Ni vayas a casa de tu hermano en el día de tu aflicción. Mejor es el vecino cerca que el hermano lejos.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Sé sabio, hijo mío, y alegra mi corazón, Así tendré que responder al que me ultraje.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 El prudente ve el mal y se aparta, Pero los ingenuos siguen, y reciben el daño.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Quítale la ropa al que sale fiador de un extraño, Y tómale prenda al que confía en la mujer extraña.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Al que bendice a su prójimo de madrugada a gritos Por maldición se le contará.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Una gotera continua en tiempo de lluvia Y una esposa pendenciera son iguales.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Pretender refrenarla es como refrenar el viento, O sujetar aceite en la mano derecha.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 El hierro con el hierro se afila. Así estimula el hombre el semblante de su amigo.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 El que cuida su higuera comerá higos, Y el que atiende los intereses de su ʼadón recibirá honores.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Como el rostro se refleja en el agua, Así el corazón del hombre refleja al hombre.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 El crisol prueba la plata y la hornaza el oro, Y al hombre, la boca del que lo alaba.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Aunque machaques al necio con el pisón del mortero entre el grano partido, Su necedad no se apartará de él.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Observa bien la condición de tus ovejas, Atiende tus rebaños.
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Porque las riquezas no duran para siempre, Ni se transmite una corona de generación en generación.
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Salen las verduras, aparece el retoño Y los vegetales de las montañas son cosechados.
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 Las ovejas proveen tu ropa, Y las cabras el precio del campo,
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 Las cabras proveen leche para tu alimento, Para el alimento de tu casa y el sustento de tus esclavas.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
