< Proverbios 22 >

1 Más vale el buen nombre que las muchas riquezas, Y el ser apreciado más que la plata y el oro.
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 El rico y el pobre tienen esto en común: Yavé los hizo a todos ellos.
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 El prudente ve el mal y se aparta, Pero los ingenuos siguen y reciben el daño.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 En las huellas de la humildad y del temor a Yavé, Andan riqueza, honor y vida.
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 Espinos y lazos hay en el camino de los perversos, El que guarda su alma se aparta de ellos.
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 Instruye al niño en el camino que debe seguir, Aun cuando sea viejo no se apartará de él.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 El rico domina al pobre, Y el que pide prestado es esclavo del prestamista.
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 El que siembra maldad cosecha desgracia, Y la vara de su arrogancia se consumirá.
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 El que tiene ojo generoso será bendecido, Porque repartió su pan con el pobre.
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Echa fuera al escarnecedor, y se irá la discordia, Y también saldrán la contienda y las afrentas.
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 El que ama la pureza de corazón, El que tiene gracia en sus labios Tendrá como amigo al propio rey.
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Los ojos de Yavé velan por la verdad, Y Él descubre el engaño de los traicioneros.
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 Dice el perezoso: Afuera hay un león. En plena calle me matará.
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 Abismo profundo es la boca de la mujer ajena. El aborrecido de Yavé caerá allí.
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 La necedad se pega al corazón del niño. La vara de la corrección se la apartará.
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 El que oprime al pobre enriquece. Quien da al rico se empobrece.
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 Inclina tu oído, escucha las palabras de los sabios Y aplica tu corazón a mis enseñanzas,
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 Porque será bueno que las guardes dentro de ti, Y las establezcas sobre tus labios,
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 Para que pongas en Yavé tu confianza. Te instruiré también a ti.
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 ¿No te escribí cosas excelentes de consejos y enseñanzas,
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 Para que conozcas la certeza de los dichos de verdad, Y las hagas llegar a los que te son enviados?
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 No explotes al pobre, porque es pobre, Ni atropelles al desgraciado en la puerta,
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 Porque Yavé defenderá su causa Y quitará la vida a los que la quitan a otro.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 No hagas amistad con el hombre iracundo, Ni te hagas acompañar del hombre violento,
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 No sea que te acostumbres a sus caminos, Y coloques lazo a tu propia alma.
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 No seas tú de los que dan la mano, Y salen fiadores de deudas.
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 Si no tienes con qué pagar, ¿Por qué te quitarán tu propia cama?
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 No remuevas el lindero antiguo Que colocaron tus antepasados.
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 ¿Has visto hombre diligente en su obra? Estará delante de los reyes y no de la gentuza.
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.

< Proverbios 22 >