< San Lucas 23 >

1 Todo el gran número de ellos se levantó, y lo llevó ante Pilato.
Og hele Mængden stod op og førte ham for Pilatus.
2 Entonces lo acusaron: Hallamos a Éste que descarría a nuestra nación, prohíbe dar tributo a César y dice que Él es Cristo, un Rey.
Og de begyndte at anklage ham og sagde: „Vi have fundet, at denne vildleder vort Folk og forbyder at give Kejseren Skat og siger om sig selv, at han er Kristus, en Konge.”
3 Entonces Pilato le preguntó: ¿Eres Tú el Rey de los Judíos? [Jesús] respondió: Tú [lo] dices.
Men Pilatus spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: „Du siger det.”
4 Entonces Pilato dijo a los principales sacerdotes y a la multitud: Ningún delito hallo en este hombre.
Men Pilatus sagde til Ypperstepræsterne og til Skarerne: „Jeg finder ingen Skyld hos dette Menneske.”
5 Pero ellos insistían: Alborota al pueblo. Comenzó desde Galilea y enseñó por toda Judea hasta aquí.
Men de bleve ivrigere og sagde: „Han oprører Folket, idet han lærer over hele Judæa fra Galilæa af, hvor han begyndte, og lige hertil.”
6 Al oír esto Pilato preguntó si el hombre era galileo.
Men da Pilatus hørte om Galilæa, spurgte han, om Manden var en Galilæer.
7 Cuando supo que era de la jurisdicción de Herodes, lo remitió a éste, quien también estaba en Jerusalén en aquellos días.
Og da han fik at vide, at han var fra Herodes's Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa selv var i Jerusalem i disse Dage.
8 Al ver a Jesús, Herodes se regocijó mucho porque hacía largo tiempo que deseaba verlo, pues había oído muchas cosas acerca de Él y esperaba ver algún milagro.
Men da Herodes saa Jesus, blev han meget glad; thi han havde i lang Tid gerne villet se ham, fordi han hørte om ham, og han haabede at se et Tegn blive gjort af ham.
9 Le hacía muchas preguntas, pero Él nada respondía.
Og han gjorde ham mange Spørgsmaal; men han svarede ham intet.
10 Los principales sacerdotes y los escribas lo acusaban con vehemencia.
Men Ypperstepræsterne og de skriftkloge stode og anklagede ham heftigt.
11 Entonces Herodes junto con sus tropas lo menospreció y se burló de Él. Le puso una ropa espléndida y lo devolvió a Pilato.
Men da Herodes med sine Krigsfolk havde haanet og spottet ham, kastede han et prægtigt Klædebon om ham og sendte ham til Pilatus igen.
12 Herodes y Pilato se hicieron amigos aquel día, porque habían estado enemistados.
Paa den Dag bleve Herodes og Pilatus Venner med hinanden; thi de vare før i Fjendskab med hinanden.
13 Entonces Pilato convocó a los principales sacerdotes, a los gobernantes y al pueblo,
Men Pilatus sammenkaldte Ypperstepræsterne og Raadsherrerne og Folket
14 y les dijo: [Ustedes] acusaron a este hombre de descarriar al pueblo. Y miren, yo [lo] interrogué delante de ustedes y no hallé ningún delito de los que lo acusan.
og sagde til dem: „I have ført dette Menneske til mig som en, der forfører Folket til Frafald; og se, jeg har forhørt ham i eders Paahør og har ingen Skyld fundet hos dette Menneske i det, som I anklage ham for,
15 Tampoco Herodes, porque nos [lo] devolvió. Así que nada digno de muerte hallo en él.
og Herodes ikke heller, thi han sendte ham tilbage til os; og se, han har intet gjort, som han er skyldig at dø for.
16 Por tanto [lo] castigaré y [lo] dejaré libre.
Derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
[Men han var nødt til at løslade dem een paa Højtiden.]
18 Pero todos gritaron: Quita a Éste y suéltanos a Barrabás.
Men de raabte alle sammen og sagde: „Bort med ham, men løslad os Barabbas!”
19 Éste estaba preso por una insurrección en la ciudad y por un homicidio.
Denne var kastet i Fængsel for et Oprør, som var sket i Staden, og for Mord.
20 Y Pilato, quien quería soltar a Jesús, les volvió a gritar.
Og atter talte Pilatus til dem, da han gerne vilde løslade Jesus.
21 Pero ellos vociferaban: ¡Crucifícalo! ¡Crucifícalo!
Men de raabte til ham og sagde: „Korsfæst, korsfæst ham!”
22 Entonces él les preguntó la tercera vez: ¿Qué mal hizo Éste? Ningún delito de muerte hallé en Él. Entonces lo azotaré y [lo] dejaré en libertad.
Men han sagde tredje Gang til dem: „Hvad ondt har da denne gjort? Jeg har ingen Dødsskyld fundet hos ham; derfor vil jeg revse ham og lade ham løs.”
23 Pero ellos porfiaban a grandes voces y demandaban que fuera crucificado. Y sus voces prevalecieron.
Men de trængte paa med stærke Raab og forlangte, at han skulde korsfæstes; og deres Raab fik Overhaand.
24 Pilato sentenció que se ejecutara la demanda de ellos.
Og Pilatus dømte, at deres Forlangende skulde opfyldes;
25 Entonces soltó al que pedían, quien estaba preso en la cárcel por insurrección y homicidio, y entregó a Jesús a la voluntad de ellos.
og han løslod den, de forlangte, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.
26 Cuando lo llevaban, agarraron a Simón de Cirene, quien venía del campo, y le cargaron la cruz para que [la] llevara detrás de Jesús.
Og da de førte ham bort, toge de fat paa en vis Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, og lagde Korset paa ham, for at han skulde bære det bag efter Jesus.
27 Lo seguía una gran multitud del pueblo y de mujeres que se dolían y lo lamentaban.
Men der fulgte ham en stor Hob af Folket, og af Kvinder, som jamrede og græd over ham.
28 Pero Jesús se volvió hacia ellas y les dijo: Hijas de Jerusalén, no lloren por Mí, sino lloren por ustedes y por sus hijos.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: „I Jerusalems Døtre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn!
29 Porque vienen días en los cuales dirán: Inmensamente felices las estériles, los vientres que no concibieron y los pechos que no amamantaron.
Thi se, der kommer Dage, da man skal sige: Salige ere de ufrugtbare og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
30 Entonces comenzarán a decir a las montañas: ¡Caigan sobre nosotros! Y a las colinas: ¡Cúbrannos!
Da skulle de begynde at sige til Bjergene: Falder over os! og til Højene: Skjuler os!
31 Porque si con el árbol verde hacen estas cosas, ¿qué harán con el seco?
Thi gør man dette ved det grønne Træ, hvad vil da ske med det tørre?”
32 También llevaban a dos malhechores para ejecutarlos con Él.
Men der blev ogsaa to andre Misdædere førte ud for at henrettes med ham.
33 Cuando llegaron al lugar llamado Calavera, lo crucificaron allí, y a los malhechores, uno a [la] derecha y otro a [la] izquierda.
Og da de vare komne til det Sted, som kaldes „Hovedskal”, korsfæstede de ham der, og Misdæderne, den ene ved hans højre, og den anden ved hans venstre Side.
34 Echaron suertes para repartirse sus ropas.
Men Jesus sagde: „Fader! forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre.” Men de delte hans Klæder imellem sig ved Lodkastning.
35 El pueblo observaba. También los gobernantes lo ridiculizaban: Salvó a otros. Sálvese Él mismo, si Él es el Cristo, el Escogido de Dios.
Og Folket stod og saa til; men ogsaa Raadsherrerne spottede ham og sagde: „Andre har han frelst, lad ham frelse sig selv, dersom han er Guds Kristus, den udvalgte.”
36 También los soldados se burlaron al acercarse y ofrecerle vinagre.
Men ogsaa Stridsmændene spottede ham, idet de traadte til, rakte ham Eddike og sagde:
37 Decían: Si Tú eres el Rey de los judíos, sálvate a Ti mismo.
„Dersom du er Jødernes Konge, da frels dig selv!”
38 Había también una inscripción encima de Él: Éste es el Rey de los judíos.
Men der var ogsaa sat en Overskrift over ham [skreven paa Græsk og Latin og Hebraisk]: „Denne er Jødernes Konge.”
39 Uno de los malhechores que fue colgado lo blasfemaba: ¿No eres Tú el Cristo? ¡Sálvate a Ti mismo y a nosotros!
Men en af de ophængte Misdædere spottede ham og sagde: „Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!”
40 Pero el otro lo reprendió: ¿Ni siquiera tú, que estás en la misma condena, temes a Dios?
Men den anden svarede og irettesatte ham og sagde: „Frygter heller ikke du Gud, da du er under den samme Dom?
41 Nosotros en verdad justamente recibimos lo que merecemos por lo que hicimos, pero Éste nada malo hizo.
Og vi ere det med Rette; thi vi faa igen, hvad vore Gerninger have forskyldt; men denne gjorde intet uskikkeligt.”
42 Y decía: ¡Jesús, acuérdate de mí cuando llegues a tu reino!
Og han sagde: „Jesus! kom mig i Hu, naar du kommer i dit Rige!”
43 Le contestó: En verdad te digo: Hoy estarás conmigo en el paraíso.
Og han sagde til ham: „Sandelig, siger jeg dig, i Dag skal du være med mig i Paradiset.”
44 Desde las 12 del día hasta las tres de la tarde hubo oscuridad en toda la tierra.
Og det var nu ved den sjette Time, og der blev Mørke over hele Landet indtil den niende Time,
45 Al oscurecer el sol, el velo del Templo fue rasgado por el medio.
idet Solen formørkedes; og Forhænget i Templet splittedes midt over.
46 Y Jesús clamó a gran voz: ¡Padre, encomiendo mi espíritu en tus manos! Y cuando dijo esto, expiró.
Og Jesus raabte med høj Røst og sagde: „Fader! i dine Hænder befaler jeg min Aand;” og da han havde sagt det, udaandede han.
47 Al ver lo que sucedió, el centurión exaltó a Dios: ¡Realmente este Hombre era justo!
Men da Høvedsmanden saa det, som skete, gav han Gud Æren og sagde: „I Sandhed, dette Menneske var retfærdigt.”
48 Toda la multitud que llegó para este espectáculo, al ver lo que ocurrió, cuando regresaba se golpeaba el pecho.
Og alle Skarerne, som vare komne sammen til dette Skue, sloge sig for Brystet, da de saa, hvad der skete, og vendte tilbage.
49 Pero todos los conocidos de Él, y mujeres que lo seguían desde Galilea, miraban desde lejos lo que sucedía.
Men alle hans Kyndinge stode langt borte, ligesaa de Kvinder, som fulgte med ham fra Galilæa, og saa dette.
50 Un varón bueno y justo llamado José, miembro del Tribunal Supremo,
Og se, en Mand ved Navn Josef, som var Raadsherre, en god og retfærdig Mand,
51 de Arimatea, una ciudad de los judíos, esperaba el reino de Dios. Éste no consintió en la decisión ni en la acción de ellos.
han havde ikke samtykket i deres Raad og Gerning, han var fra Arimathæa, en jødisk By, og han forventede Guds Rige;
52 Él se presentó ante Pilato y pidió el cuerpo de Jesús.
han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme.
53 [Lo] bajó, lo envolvió en una sábana y lo puso en un sepulcro excavado en la roca donde aún nadie había sido puesto.
Og han tog det ned og svøbte det i et fint Linklæde, og han lagde ham i en Grav, som var hugget i en Klippe, hvor endnu ingen nogen Sinde var lagt.
54 Era día de Preparación y empezaba el sábado.
Og det var Beredelsesdag, og Sabbaten stundede til.
55 Las mujeres que habían llegado con Él desde Galilea, se fijaron en el sepulcro y cómo fue puesto su cuerpo.
Men Kvinderne, som vare komne med ham fra Galilæa, fulgte efter og saa Graven, og hvorledes hans Legeme blev lagt.
56 Regresaron y prepararon especias aromáticas y ungüentos. Y descansaron el sábado según el Mandamiento.
Og de vendte tilbage og beredte vellugtende Urter og Salver; og Sabbaten over holdt de sig stille efter Budet.

< San Lucas 23 >