Job 9

1 Entonces Job respondió:

Men Job svarede og sagde:

2 Ciertamente yo sé que es así. ¿Pero cómo puede un hombre justificarse ante ʼElohim?

Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

3 Aunque uno quiera disputar con Él, no le podría responder una vez entre 1.000.

Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.

4 Él es sabio de corazón y poderoso en fortaleza. ¿Quién se endureció contra Él y salió ileso?

Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

5 Arranca las montañas con su furor, y no saben quién las trastornó.

han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;

6 Sacude la tierra de su lugar y estremece sus columnas.

han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;

7 Él manda al sol, y no brilla. Coloca sello a las estrellas.

han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;

8 Él solo extendió el cielo, y camina sobre las olas del mar.

han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;

9 Él hizo la Osa, el Orión, las Pléyades y las secretas cámaras del sur.

han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;

10 Él hace cosas grandiosas, inescrutables, y maravillas incontables.

han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!

11 Ciertamente pasa junto a mí y no lo veo. Si pasa adelante de mí, no lo percibo.

Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.

12 Si Él arrebata, ¿quién lo resistirá? ¿Quién le dirá: Qué haces?

Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?

13 ʼElohim no reprime su ira. Bajo Él se abaten los que ayudan a los soberbios.

Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.

14 ¡Cuánto menos yo puedo replicarle, al rebuscar palabras frente a Él!

Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.

15 A Él yo, aunque sea recto, no me atrevo a responder. Más bien imploro la clemencia de mi Juez.

Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.

16 Si lo invoco, y Él me responde, no podría creer que me oye.

Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

17 Porque me quebranta con una tormenta y multiplica mis heridas sin causa.

Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.

18 No me deja recuperar aliento, mas bien me llena de amarguras.

Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

19 Si apelo a la fuerza, ¡ciertamente Él es poderoso! Y si acudo al juicio, ¿quién lo convocará?

Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟

20 Si me declaro justo, mi boca me condenará. Aunque sea intachable, Él me declarará perverso.

Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.

21 Soy intachable, sin embargo, no me conozco a mí mismo. Desprecio mi vida.

Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.

22 Todo es una misma cosa. Por tanto digo: Él destruye al intachable y al perverso.

Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.

23 Si el azote mata de repente, Él se burla de la desesperación del inocente.

Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.

24 La tierra es entregada en manos de los perversos. Él cubre los semblantes de sus jueces. Si no es así, ¿entonces, quién?

Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?

25 Mis días son más veloces que un corredor. Huyeron. No vieron el bien.

Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.

26 Se deslizaron como botes de junco, como el águila que se lanza sobre su presa.

De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

27 Si digo: Olvidaré mi queja, mudaré mi semblante y me alegraré,

Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,

28 entonces me turban todos mis dolores. Sé que no me tendrás como inocente,

da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.

29 y que soy declarado perverso. ¿Para qué entonces me fatigo en vano?

Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?

30 Aunque me lave con agua de nieve, y limpie mis manos con lejía,

Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,

31 aún me hundirás en el lodo, y mis ropas me repugnarán.

da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.

32 Porque Él no es hombre como yo para que le responda, y vayamos juntos a juicio.

Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.

33 No hay un árbitro entre nosotros que coloque su mano entre los dos,

Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.

34 que quite su vara de sobre mí para que no me espante su terror.

Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

35 Entonces yo hablaría y no le temería. Pero yo mismo no estoy en esa condición.

Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.