< Job 37 >

1 Por lo cual también se estremece mi corazón y salta fuera de su lugar.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 ¡Escuchen atentamente el trueno de su voz y el estruendo que sale de su boca!
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
3 Suelta sus relámpagos por debajo de todo el cielo, que llegan hasta los confines de la tierra.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Tras ellos ruge su voz. Truena ʼEL con voz majestuosa, y aunque sea oída su voz, no los detiene.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 ʼEL truena con voz maravillosa y hace cosas que no podemos comprender.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 A la nieve dice: Cae a la tierra. También a la lluvia y al aguacero torrencial.
Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!"
7 Así hace que todo hombre se retire, para que todos los hombres reconozcan su obra.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
8 Las bestias se meten en lugar de descanso y permanecen en sus guaridas.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 De su cámara viene la tormenta y el frío de los vientos del norte.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Por el soplo de ʼEL se forma el hielo y se congelan las amplias aguas.
Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Carga de humedad la densa nube. Dispersa las nubes con sus relámpagos,
Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 que giran según su designio para cumplir sus órdenes sobre la superficie de la tierra habitada.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
13 Las hace venir, unas veces como azote, otras, a favor de su tierra y otras por misericordia.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 Oh Job, escucha esto. Detente y considera las maravillas de ʼEL.
Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 ¿Sabes cuándo ʼEloah las establece y hace fulgurar la luz de su nube?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
16 ¿Conoces tú el equilibrio de las nubes, las obras prodigiosas de Aquél que es perfecto en conocimiento?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 ¿Por qué están calientes tus ropas cuando la tierra está tranquila a causa del viento del sur?
Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
18 ¿Extendiste con Él la bóveda celeste, sólida como un espejo fundido?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Muéstranos qué le diremos. Porque no podemos ordenar nuestras ideas a causa de las tinieblas.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
20 ¿Será necesario informarle lo que yo digo? ¿O debe un hombre desear que sea tragado?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Ciertamente no es posible mirar la luz oscurecida por las nubes, pero un viento pasa, y la despeja.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Del norte asoma un dorado resplandor. ¡En ʼEloha hay una asombrosa majestad!
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 ¡ʼEL-Shadday, a Quien no alcanzamos! Exaltado en poder, Él no hará violencia a la equidad. Es abundante en justicia.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Por tanto, los hombres le temen. Él no estima a alguno que cree en su corazón ser sabio.
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Job 37 >