< Job 32 >
1 Aquellos tres hombres cesaron de replicar a Job, porque él era justo ante sus propios ojos.
Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
2 Entonces Eliú, hijo de Baraquel, buzita, de la familia de Ram, se encendió en ira contra Job, porque él se justificaba a sí mismo delante de ʼElohim.
blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
3 También se enardeció contra sus tres amigos, porque no hallaron respuesta, sin embargo condenaron a Job.
og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
4 Eliú esperó en la disputa con Job, porque ellos eran mayores que él.
Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
5 Pero al ver Eliú que no había respuesta en la boca de aquellos tres hombres, se encendió en ira.
men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
6 Eliú tomó la palabra, hijo de Baraquel, buzita: Yo soy menor y ustedes son ancianos. Por eso me abstuve y temí declararles mi opinión.
og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
7 Yo pensé: La edad debe hablar. El número de años debe enseñar sabiduría.
jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
8 Pero el que le da entendimiento es el espíritu en el hombre, el soplo del ʼEL-Shadday.
Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
9 No son sabios los de mucha edad, ni los ancianos entienden justicia.
de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
10 Por eso digo: ¡Escúchenme! También yo declararé lo que pienso.
derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
11 Ciertamente esperé sus palabras, escuché sus razones mientras buscaban qué decir.
Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
12 Les presté atención. Ciertamente no hay alguno de ustedes que redarguya a Job y responda sus razonamientos.
jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
13 No digan: Hallamos la sabiduría. ʼElohim lo derrotará de manera aplastante, no el hombre.
Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
14 Él no dirigió sus palabras contra mí, ni yo le responderé con las palabras de ustedes.
Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
15 Se desconcertaron, ya no responden. Sus palabras los abandonaron.
De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
16 ¿Debo esperar porque no hablan, porque cesaron y ya no responden?
Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
17 Yo también responderé mi parte. Yo también expresaré mi opinión,
Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
18 porque estoy lleno de palabras, y el espíritu me obliga dentro de mí.
Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
19 Ciertamente mis órganos internos son como vino sin respiradero y están a punto de reventar como odres nuevos.
som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
20 Hablaré y me desahogaré. Abriré mi boca y responderé.
tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
21 No haré ahora acepción de personas, ni me permitiré adular a algún hombre,
Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
22 porque nunca supe adular. De otra manera, mi Hacedor pronto me consumiría.
thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!