< Job 16 >

1 Entonces Job respondió:
Da svarede Job og sagde:
2 Oí muchas cosas como éstas. Consoladores molestos son todos ustedes.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 ¿Habrá fin para las palabras vanas? ¿Qué te incita a responder?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Yo también podría hablar como ustedes. Si su alma estuviera en lugar de la mía, podría hilvanar vocablos contra ustedes y menear la cabeza contra ustedes.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Pero los alentaría con mis palabras, y la consolación de mis labios calmaría su dolor.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Si hablo, no cesa mi dolor. Si me abstengo, ¿se aleja de mí?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Ahora me agotó. Desoló a toda mi compañía.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Colocaste una mano firme contra mí y me llenaste de arrugas, lo cual es un testigo contra mí. Mi flacura es una evidencia adicional que testifica en mi cara.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Mi adversario lanzó su mirada contra mí. Me odió, me persiguió, su furor me destrozó, contra mí cruje sus dientes, fija sus ojos contra mí,
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 abren sus bocas contra mí, hieren mis mejillas con afrenta, se unieron contra mí.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 ʼElohim me entregó a los perversos y me empujó hacia las manos de los impíos.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Yo estaba tranquilo, pero Él me quebrantó. Me agarró por el cuello, me destrozó y me colocó como blanco de sus flechas.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Sus arqueros me rodearon, atraviesan mis riñones y no perdonan. Derraman mi hiel a tierra,
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 abren brecha tras brecha en mí y arremeten contra mí como un guerrero.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 Cosí tela áspera sobre mi piel y coloqué mi cabeza en el polvo.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Mi cara está enrojecida de tanto llorar. Sobre mis párpados se afirma la sombra de la muerte,
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 aunque no hubo violencia en mis manos, y fue pura mi oración.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 ¡Oh tierra, no encubras mi sangre, ni haya lugar de reposo para mi clamor!
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Ciertamente ahora mi testigo está en el cielo, en las alturas, el que atestigua a mi favor.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Mis amigos son mis burladores. Mis ojos lloran ante ʼElohim.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 ¡Ojalá pudiera disputar el hombre ante ʼElohim, como un hombre con su prójimo!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Porque cuando pasen algunos años, me iré por el camino que no tiene regreso.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

< Job 16 >