< Job 14 >

1 El hombre nacido de mujer es corto de días y lleno de perturbaciones.
Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
2 Brota como una flor, pero es cortado. Pasa como una sombra y desaparece.
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
3 ¿Y sobre éste abres tus ojos y lo llevas a juicio contigo?
Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
4 ¿Quién limpiará lo impuro? ¡Nadie!
Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
5 Ciertamente sus días están determinados, y el número de sus meses depende de Ti. Tú le fijaste sus límites, de los cuales no pasará.
Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
6 Aparta de él tu mirada y que descanse hasta que complete su día como un jornalero.
tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
7 Porque para el árbol hay esperanza: Si es cortado, retoñará, y sus ramas no cesarán.
Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
8 Aunque debajo de la tierra esté muerto su tronco, y en la tierra envejezca su raíz,
ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
9 al recibir el agua reverdecerá, y echará ramas como una planta.
lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
10 Pero el hombre muere, y queda tendido. Expira el hombre, ¿y dónde está?
men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
11 Como las aguas se van al mar, y un río se agota y se seca,
Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
12 así el hombre queda tendido y no se levantará. Hasta que no haya cielo, no será despertado, ni lo levantarán de su sueño.
så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
13 ¡Ojalá me escondas en el Seol mientras se aplaca tu ira, y me fijes un plazo y te acuerdes de mí! (Sheol h7585)
Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
14 Si el hombre muere, ¿volverá a vivir? Todos los días de mi lucha y servicio esperaré hasta que llegue mi liberación.
Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
15 Entonces llamarás y yo te responderé. Tendrás afecto a la hechura de tus manos.
du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
16 Porque ahora me cuentas los pasos y no das tregua a mi pecado.
Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
17 Tienes mi transgresión sellada en un saco. Tú cubres mi iniquidad.
forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
18 Pero la montaña cae y se desmorona. Las rocas cambian de lugar.
Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
19 Las piedras se desgastan con el agua impetuosa que se lleva el polvo de la tierra. Así destruyes la esperanza del hombre.
som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
20 Prevaleces para siempre contra él, y él se va. Desfiguras su rostro y lo despides.
For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
21 Sus hijos obtendrán honores, pero él no lo sabrá. Si son humillados, no lo percibirá.
Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
22 Pero su carne sobre él siente el tormento, y su alma gime por él.
ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.

< Job 14 >