< Job 10 >

1 ¡Mi alma está hastiada de mi vida! Daré rienda suelta a mi queja. Hablaré con la amargura de mi alma.
Min sjel er lei av mitt liv, jeg vil la min klage ha fritt løp, jeg vil tale i min sjels bitre smerte.
2 Diré a ʼElohim: ¡No me condenes! Hazme saber por qué contiendes conmigo.
Jeg vil si til Gud: Fordøm mig ikke, la mig vite hvorfor du strider mot mig!
3 ¿En verdad, es justo para Ti oprimir, desechar la obra de tus manos y favorecer el designio de los perversos?
Tykkes det dig godt at du undertrykker, at du forkaster det dine hender med omhu har dannet, og lar ditt lys skinne over ugudeliges råd?
4 ¿Tienes ojos humanos y miras como mira el hombre?
Har du menneskeøine, eller ser du således som et menneske ser?
5 ¿Son tus días como los días del hombre o tus años como los años del hombre,
Er dine dager som et menneskes dager, eller dine år som en manns dager? -
6 para que indagues mi iniquidad e investigues mi pecado?
siden du søker efter min misgjerning og leter efter min synd,
7 Tú sabes que no soy culpable, y que no hay quien libre de tu mano.
enda du vet at jeg ikke er ugudelig, og at det ingen er som redder av din hånd.
8 Tus manos me hicieron y me formaron. ¿Y ahora me destruyes?
Dine hender har dannet mig og gjort mig, helt og i alle deler, og nu vil du ødelegge mig!
9 Recuerda, te ruego, que del barro me moldeaste. ¿Y al polvo me harás volver?
Kom i hu at du har dannet mig som leret, og nu lar du mig atter vende tilbake til støvet!
10 ¿No me vertiste como leche y me cuajaste como queso?
Helte du mig ikke ut som melk og lot mig størkne som ost?
11 Me cubriste de piel y de carne, con huesos y tendones me tejiste.
Med hud og kjøtt klædde du mig, og med ben og sener gjennemvevde du mig.
12 Me otorgaste vida y misericordia, y tu cuidado preservó mi espíritu.
Liv og miskunnhet har du gitt mig, og din varetekt har vernet om min ånd.
13 Tenías estas cosas ocultas en tu corazón. Yo sé que esto estaba contigo.
Og dette gjemte du i ditt hjerte, jeg vet at dette hadde du i sinne:
14 Si peco, Tú me observas, y no me tendrás como limpio de mi culpa.
Syndet jeg, så vilde du vokte på mig og ikke frikjenne mig for min misgjerning;
15 Si soy malo, ¡ay de mí! Y si soy justo, no levantaré mi cabeza. Estoy hastiado de la afrenta y de ver mi aflicción.
var jeg skyldig, da ve mig, men var jeg uskyldig, skulde jeg dog ikke kunne løfte mitt hode, mett av skam og med min elendighet for øie;
16 Si mi cabeza se levanta, me cazas como a león y vuelves a mostrar tus proezas en mí.
og hevet det sig dog, så vilde du jage efter mig som en løve, og atter vise dig forunderlig mot mig;
17 Renuevas tus testigos contra mí y aumentas contra mí tu furor como tropas de relevo.
du vilde føre nye vidner mot mig og øke din harme mot mig, sende alltid nye hærflokker mot mig.
18 ¿Por qué entonces me sacaste de la matriz? ¡Hubiera yo expirado sin que ningún ojo me viera!
Hvorfor lot du mig utgå av mors liv? Jeg skulde ha opgitt ånden, og intet øie skulde ha sett mig;
19 Sería como si nunca hubiera existido, llevado del vientre a la tumba.
jeg skulde ha vært som om jeg aldri hadde vært til; fra mors liv skulde jeg ha vært båret til graven.
20 ¿No son pocos mis días? Cesa pues, y déjame, para que me consuele un poco
Er ikke mine dager få? - Han holde op! Han la mig være, så jeg kan bli litt glad,
21 antes que me vaya a la región tenebrosa de la muerte para no volver,
før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,
22 tierra de oscuridad, lóbrega, lugar de sombra de muerte, sin orden, donde la luz es como densa oscuridad.
et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!

< Job 10 >