Job 10
1 ¡Mi alma está hastiada de mi vida! Daré rienda suelta a mi queja. Hablaré con la amargura de mi alma.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Diré a ʼElohim: ¡No me condenes! Hazme saber por qué contiendes conmigo.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 ¿En verdad, es justo para Ti oprimir, desechar la obra de tus manos y favorecer el designio de los perversos?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 ¿Tienes ojos humanos y miras como mira el hombre?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 ¿Son tus días como los días del hombre o tus años como los años del hombre,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 para que indagues mi iniquidad e investigues mi pecado?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Tú sabes que no soy culpable, y que no hay quien libre de tu mano.
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 Tus manos me hicieron y me formaron. ¿Y ahora me destruyes?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Recuerda, te ruego, que del barro me moldeaste. ¿Y al polvo me harás volver?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 ¿No me vertiste como leche y me cuajaste como queso?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Me cubriste de piel y de carne, con huesos y tendones me tejiste.
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Me otorgaste vida y misericordia, y tu cuidado preservó mi espíritu.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 Tenías estas cosas ocultas en tu corazón. Yo sé que esto estaba contigo.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Si peco, Tú me observas, y no me tendrás como limpio de mi culpa.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Si soy malo, ¡ay de mí! Y si soy justo, no levantaré mi cabeza. Estoy hastiado de la afrenta y de ver mi aflicción.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 Si mi cabeza se levanta, me cazas como a león y vuelves a mostrar tus proezas en mí.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Renuevas tus testigos contra mí y aumentas contra mí tu furor como tropas de relevo.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 ¿Por qué entonces me sacaste de la matriz? ¡Hubiera yo expirado sin que ningún ojo me viera!
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 Sería como si nunca hubiera existido, llevado del vientre a la tumba.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 ¿No son pocos mis días? Cesa pues, y déjame, para que me consuele un poco
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 antes que me vaya a la región tenebrosa de la muerte para no volver,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 tierra de oscuridad, lóbrega, lugar de sombra de muerte, sin orden, donde la luz es como densa oscuridad.
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
