Job 10

1 ¡Mi alma está hastiada de mi vida! Daré rienda suelta a mi queja. Hablaré con la amargura de mi alma.

Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.

2 Diré a ʼElohim: ¡No me condenes! Hazme saber por qué contiendes conmigo.

Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!

3 ¿En verdad, es justo para Ti oprimir, desechar la obra de tus manos y favorecer el designio de los perversos?

Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?

4 ¿Tienes ojos humanos y miras como mira el hombre?

Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?

5 ¿Son tus días como los días del hombre o tus años como los años del hombre,

Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,

6 para que indagues mi iniquidad e investigues mi pecado?

saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,

7 Tú sabes que no soy culpable, y que no hay quien libre de tu mano.

da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?

8 Tus manos me hicieron y me formaron. ¿Y ahora me destruyes?

Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!

9 Recuerda, te ruego, que del barro me moldeaste. ¿Y al polvo me harás volver?

Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!

10 ¿No me vertiste como leche y me cuajaste como queso?

Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?

11 Me cubriste de piel y de carne, con huesos y tendones me tejiste.

Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?

12 Me otorgaste vida y misericordia, y tu cuidado preservó mi espíritu.

du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.

13 Tenías estas cosas ocultas en tu corazón. Yo sé que esto estaba contigo.

Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:

14 Si peco, Tú me observas, y no me tendrás como limpio de mi culpa.

Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.

15 Si soy malo, ¡ay de mí! Y si soy justo, no levantaré mi cabeza. Estoy hastiado de la afrenta y de ver mi aflicción.

Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.

16 Si mi cabeza se levanta, me cazas como a león y vuelves a mostrar tus proezas en mí.

Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;

17 Renuevas tus testigos contra mí y aumentas contra mí tu furor como tropas de relevo.

du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.

18 ¿Por qué entonces me sacaste de la matriz? ¡Hubiera yo expirado sin que ningún ojo me viera!

Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!

19 Sería como si nunca hubiera existido, llevado del vientre a la tumba.

Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.

20 ¿No son pocos mis días? Cesa pues, y déjame, para que me consuele un poco

Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,

21 antes que me vaya a la región tenebrosa de la muerte para no volver,

før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,

22 tierra de oscuridad, lóbrega, lugar de sombra de muerte, sin orden, donde la luz es como densa oscuridad.

et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.