< Santiago 4 >
1 ¿De dónde [vienen] las luchas y contiendas entre ustedes? ¿No [vienen] de sus pasiones, las cuales combaten como soldados en sus miembros?
Hvoraf kommer det, at den er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
2 Codician y no tienen. Asesinan y arden de envidia. Nada pueden obtener. Combaten y luchan. Pero no tienen porque no piden.
I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke få; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
3 Piden y no reciben, porque piden mal, para gastar en sus placeres.
I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
4 Adúlteros, ¿no saben que la amistad del mundo es enemistad contra Dios? Por tanto, cualquiera que determina ser amigo del mundo, se convierte en enemigo de Dios.
I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
5 ¿O piensan que la Escritura dice en vano: El espíritu que puso en nosotros nos anhela con celo?
Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Ånd, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Nåde.
6 Pero Él da mayor gracia. Por tanto dice: Dios se opone a [los ]soberbios, y da gracia a [los ]humildes.
Derfor siger Skriften: "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."
7 Entonces sométanse a Dios. Estén firmes contra el diablo y huirá de ustedes.
Underordner eder derfor under Gud; men står Djævelen imod, så skal han fly fra eder;
8 Acérquense a Dios y Él se acercará a ustedes. Pecadores, limpien sus manos, y los que vacilan purifiquen [sus] corazones.
holder eder nær til Gud, så skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
9 Aflíjanse, lamenten y lloren. Su risa se convierta en llanto y su gozo en tristeza.
Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
10 Humíllense ante el Señor, y Él los exaltará.
Ydmyger eder for Herren, så skal han ophøje eder.
11 Hermanos, no hablen mal unos de otros. El que habla mal del hermano o que juzga a su hermano, habla mal de [la] Ley y juzga a [la] Ley. Si juzgas [la] Ley, ya no eres cumplidor de [la] Ley, sino juez.
Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
12 Uno solo es el Legislador y Juez, Quien puede salvar y condenar. Pero tú, que juzgas al prójimo, ¿quién eres?
Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
13 Escuchen ahora los que dicen: Hoy o mañana iremos a tal y tal ciudad, estaremos allá un año, haremos negocios y ganaremos.
Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gå til den eller den By og blive der et År og købslå og vinde,
14 Lo que no saben es como será su vida mañana. Ciertamente es como una neblina que aparece por poco tiempo, y luego se desvanece.
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
15 Al contrario, ustedes [deben] decir: Si el Señor quiere, viviremos, y haremos esto o aquello.
i Stedet for at I skulle sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
16 Pero ahora se enaltecen en sus arrogancias. Todo enaltecimiento de esa clase es malo.
Men nu rose I eder i eders Overmod; al sådan Ros er ond.
17 Por tanto, al que sabe hacer lo bueno y no [lo] hace, le es pecado.
Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.