< 2 Samuel 22 >

1 David pronunció las palabras de este cántico a Yavé el día cuando Yavé lo libró de la mano de Saúl y de todos sus enemigos:
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Yavé es mi Roca, mi Fortaleza, y mi Libertador.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 ʼElohim es mi Roca, en Quien me refugio, Mi Escudo y el Fuerte de mi salvación, Mi alto Refugio y mi Salvador. De la violencia me libraste.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Invoco a Yavé, Quien es digno de ser alabado Y soy salvo de mis enemigos.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Me rodearon ondas de muerte Y torrentes de perversidad me aterraron.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
6 Me ataron las cuerdas del Seol Y me alcanzaron las cuerdas de la muerte. (Sheol h7585)
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 En mi angustia invoqué a Yavé. Invoqué a mi ʼElohim. Oyó mi voz desde su Templo, Y mi grito de auxilio llegó a sus oídos.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 La tierra fue conmovida y tembló. Se conmovieron los cimientos del cielo. Se estremecieron porque Él se airó.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Humo subió de su nariz Y de su boca salió un fuego abrasador Que encendió brasas.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Inclinó los cielos, Y descendió con espesa oscuridad debajo de sus pies.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Cabalgó sobre un querubín y voló. Voló sobre las alas del viento.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Puso oscuridad alrededor de Él como escondedero, Oscuridad de aguas y densos nubarrones.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Con el resplandor de su Presencia se encendieron brasas.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Yavé tronó desde el cielo, ʼElyón dio su voz.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Disparó sus flechas y los dispersó. Lanzó relámpagos, y los destruyó.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Entonces aparecieron los torrentes de las aguas Y quedaron descubiertos los cimientos del mundo a la reprensión de Yavé Por el soplo del aliento de su nariz.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Envió desde lo alto y me tomó. Me sacó de entre las aguas caudalosas.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Me libró de un poderoso enemigo, Y de los que me aborrecían, Aunque eran más fuertes que yo.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Me enfrentaron en el día de mi quebranto, Pero Yavé fue mi Apoyo
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Y me sacó a lugar espacioso. Me libró, porque se agradó de mí.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Yavé me premió según mi rectitud Y recompensó la pureza de mis manos,
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Porque guardé los caminos de Yavé Y no me aparté impíamente de mi ʼElohim.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Pues todos sus Preceptos estuvieron delante de mí, Y no me aparté de sus Estatutos.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Fui recto ante Él Y me guardé de mi maldad.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Yavé me recompensó según mi rectitud Según la pureza de mis manos ante Él.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Con el misericordioso te muestras misericordioso, Y recto con el hombre íntegro.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Limpio te muestras con el limpio, Y sagaz con el perverso.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Tú salvas al pueblo afligido, Pero tus ojos están sobre los altivos para humillarlos.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 ¡Tú eres mi Lámpara, oh Yavé! ¡Oh Yavé, Tú alumbras mi oscuridad!
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Porque contigo puedo asaltar un ejército. Con mi ʼElohim puedo saltar sobre un muro.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 En cuanto a ʼEL, perfecto es su camino, Y acrisolada es la Palabra de Yavé. ʼEL es Escudo a todos los que se refugian en Él.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Porque ¿quién es ʼEL, excepto Yavé? ¿Y cuál roca hay además de nuestro ʼElohim?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 ʼEL es el que me ciñe de vigor Y perfecciona mi camino.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 ʼEL hace que mis pies sean como los de venados Y me establece en mis alturas.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 El que adiestra mis manos para la batalla Y mis brazos para tensar el arco de bronce.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Me diste también el escudo de tu salvación Y me engrandeció tu benignidad.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ensanchas mis pasos debajo de mí, Y no resbalan mis pies.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Perseguí a mis enemigos y los destruí, Y no regresé hasta que fueron acabados.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Los destruí, los destrocé para que no se levanten. Cayeron bajo mis pies.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Pues Tú me dotaste de fuerza para la batalla. Doblegaste a mis enemigos debajo de mí.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 También hiciste que mis enemigos me volvieran la espalda, Para que yo destruya a los que me aborrecen.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Clamaron, y no hubo quien salvara. Aun [clamaron] a Yavé, pero no los escuchó.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Los molí como polvo de la tierra. Los pisé y los trituré como el lodo de las calles.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Tú me libraste de las contiendas de mi pueblo. Me guardaste para ser jefe de naciones. Pueblo que yo no conocía me sirvió.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Los hijos de extranjeros se someten a mí. Al oír de mí, me obedecen.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Los extranjeros se debilitan Y salen temblorosos de sus encierros.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 ¡Viva Yavé! ¡Bendita sea mi Roca! ¡Engrandecido sea ʼElohim, la Roca de mi salvación!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 El ʼEL que ejecuta venganza por mí, Y somete pueblos a mí.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 El que también me saca de entre los enemigos, Y aun me exalta por encima de los que se levantan contra mí.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Por tanto yo te alabaré, oh Yavé, entre las naciones. Cantaré alabanzas a tu Nombre.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Él engrandece las victorias de su rey, Y muestra misericordia a su ungido: A David y a sus descendientes para siempre.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.

< 2 Samuel 22 >