< Salmos 22 >
1 Para el músico principal; ambientado en “La cierva de la mañana”. Un salmo de David. Dios mío, Dios mío, ¿por qué me has abandonado? ¿Por qué estás tan lejos de ayudarme, y de las palabras de mi gemido?
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.
2 Dios mío, clamo de día, pero no respondes; en la estación de la noche, y no estoy en silencio.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Pero tú eres santo, tú que habitas las alabanzas de Israel.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Nuestros padres confiaron en ti. Confiaron, y tú les entregaste.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Clamaron a ti y fueron liberados. Confiaron en ti, y no quedaron decepcionados.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Pero yo soy un gusano y no un hombre; un reproche de los hombres, y despreciado por el pueblo.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Todos los que me ven se burlan de mí. Me insultan con sus labios. Mueven la cabeza, diciendo,
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 “Confía en Yahvé. Que lo entregue. Que lo rescate, ya que se deleita en él”.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Pero tú me sacaste del vientre. Me hiciste confiar en los pechos de mi madre.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!
10 Me arrojaron sobre ti desde el vientre de mi madre. Tú eres mi Dios desde que mi madre me parió.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 No te alejes de mí, porque los problemas están cerca. Porque no hay nadie que ayude.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Muchos toros me han rodeado. Fuertes toros de Basán me han rodeado.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Abren mucho la boca contra mí, leones desgarrando presas y rugiendo.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Me derramo como el agua. Todos mis huesos están fuera de lugar. Mi corazón es como la cera. Se derrite dentro de mí.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Mi fuerza se ha secado como un tiesto. Mi lengua se pega al paladar. Me has llevado al polvo de la muerte.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Porque los perros me han rodeado. Una compañía de malhechores me ha encerrado. Me han perforado las manos y los pies.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Puedo contar todos mis huesos. Me miran y se quedan mirando.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 Se reparten mis vestidos entre ellos. Echaron a suertes mi ropa.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Pero no te alejes, Yahvé. Tú eres mi ayuda. Apresúrate a ayudarme.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Libra mi alma de la espada, mi preciosa vida del poder del perro.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 ¡Sálvame de la boca del león! Sí, me has rescatado de los cuernos de los bueyes salvajes.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Yo declararé tu nombre a mis hermanos. Entre la asamblea, te alabaré.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Los que temen al Señor, alábenlo. Todos ustedes, descendientes de Jacob, glorifíquenlo. ¡Prepárense ante él, todos los descendientes de Israel!
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Porque no ha despreciado ni abominado la aflicción de los afligidos, tampoco le ha ocultado su rostro; pero cuando le gritó, lo escuchó.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Mi alabanza a ti viene en la gran asamblea. Pagaré mis votos ante los que le temen.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Los humildes comerán y se saciarán. Alabarán a Yahvé los que lo buscan. Que vuestros corazones vivan para siempre.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Todos los confines de la tierra se acordarán y se volverán a Yahvé. Todos los parientes de las naciones adorarán ante ti.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 Porque el reino es de Yahvé. Él es el gobernante de las naciones.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Todos los ricos de la tierra comerán y adorarán. Todos los que desciendan al polvo se inclinarán ante él, incluso el que no puede mantener su alma viva.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 La posteridad le servirá. A las generaciones futuras se les hablará del Señor.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 Vendrán y anunciarán su justicia a un pueblo que nacerá, porque lo ha hecho.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.