< Salmos 132 >
1 Una canción de ascensos. Yahvé, recuerda a David y toda su aflicción,
(Sang til Festrejserne.) HERRE, kom David i Hu for al hans møje,
2 cómo juró a Yahvé, y se lo juró al Poderoso de Jacob:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 “Seguramente no entraré en la estructura de mi casa, ni subir a mi cama;
"Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,
4 No daré sueño a mis ojos, o sueño a mis párpados,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,
5 hasta que encuentre un lugar para Yahvé, una morada para el Poderoso de Jacob”.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"
6 He aquí que lo hemos oído en Efrata. Lo encontramos en el campo de Jaar.
"Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;
7 “Entraremos en su morada. Nos postraremos ante su escabel”.
lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"
8 Levántate, Yahvé, a tu lugar de descanso, y el arca de tu fuerza.
HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Que tus sacerdotes se revistan de justicia. ¡Que tus santos griten de alegría!
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Por tu siervo David, no apartes el rostro de tu ungido.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"
11 Yahvé ha jurado a David en verdad. No se apartará de él: “Pondré el fruto de tu cuerpo en tu trono.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.
12 Si tus hijos cumplen mi pacto, mi testimonio que les enseñaré, sus hijos también se sentarán en tu trono para siempre”.
Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!
13 Porque Yahvé ha elegido a Sión. Él la ha deseado para su habitación.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 “Este es mi lugar de descanso para siempre. Viviré aquí, pues lo he deseado.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Bendeciré abundantemente su provisión. Satisfaré a sus pobres con pan.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 También vestiré a sus sacerdotes con la salvación. Sus santos gritarán de alegría.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Haré brotar allí el cuerno de David. He ordenado una lámpara para mi ungido.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 vestiré de vergüenza a sus enemigos, pero en él mismo, su corona brillará”.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!"